Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havet og fjordene.
141
bringe en meget uregelmæssig overflade, og dette er
hovedaar-sagen til vort lands rigdom paa fosser.
Den symmetriske optræden af fjorddale og fjorde paa
vestsiden af vandskjellet i Norge og af dale med indsjøer paa
østsiden i Norge og i Sverige staar i god harmoni med deres
dannelse ved isens erosion, og naar dalene og fjordene paa vestsiden
af fjeldet er saa meget dybere indskaarne end paa ostsiden, saa
hænger vel dette sammen med den storre nedbor og den sterkere
skraaning paa Vestlandet.
At bevægelsens hastighed var storre hos istidens bræer end
hos de smaa europæiske, blev gjort sandsynlig ved maalinger af
bræernes bevægelse paa Grønland, hvor gjentagne maalinger i
den sidste menneskealder har vist, at de store isbræer bevæger
sig med en hastighed af op til 20 meter i døgnet og mere.
Det større dyb inde i mange fjorde og det aftagende dyb
mod mundingen og de havbanker af stene og aur, som ligger
foran de vestlandske fjorde finder en god forklaring paa den
maade, at bræerne fordybede sit underlag inde i fjorden og
afsatte dels i mundingen, dels ude i havet de stene og det
sku-ringsmateriale, de havde benyttet.
I virkeligheden er det det samme, som kan sees paa Østlandet,
hvor en række sjøer, Mjøsen, Randsfjord, Sperillen, Krøderen.
Soneren, ligger paa rad og ender der, hvor svære terraser, moer
eller moræner viser, at bræerne paa en tid endte. Ja, der
findes flere slige rækker af indsjoer svarende til de forskjellige
trin, som bræerne har indtaget, saaledes i Jarlsberg og Larvik
amt sjøerne fra Borrevatn til Farrisvatn og videre til Hallevatn
og Torpevatn. Til hver storre standsning af bræerne svarer en
række af indsjøer.
Fjordene og indsjoerne bliver ofte vide og aabne der, hvor
omgivelserne bestaar af mindre modstandsdygtige bergarter, som
dele af Kristianiafjorden, af Mjøsen, Boknfjorden og
Trondhjemsfjorden viser. Omvendt er i en egn de fjelde lioiest, som bestaar
af egnens mest modstandsdygtige bergarter, som allerede for mere
end 100 aar siden af Playfair og Hutton forklaret.
«Hvoraf kommer det,» siger Playfair, «at fjeldenes hoide er
saa øiensynlig forbunden med haardheden og uforgjængeligheden
af de bergarter, som sammensætter dem’? Hvoraf kommer det,
at et høit fjeld bestaaende af bløde og sekundære bergarter
intetsteds er at finde, og at saadanne kjeder som Pyrenæerne og
Alperne ikke bestaar af andet end den haardeste sten, af granit for
eksempel? Er det ikke klari, at dette kommer ikke af nogen
direkte forbindelse mellem stenenes haardhed og deres høide i
luften, men deraf, at den forvitring og ødelæggelse, som alle ting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
