Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
jarlsberg og I.arvik amt.
er underkastede, ikke tillader bløde og veke substanser at for
blive længe paa et udsat og hoitliggende sted.
Den omtalte forklaring af fjordenes og indsjoernes dannelse
ved isbræernes erosion, og den opfatning, at Norges overflade er
ung, mødte i begyndelsen adskillig modstand, men trængte
efterhaanden igjennem.
Hvad der ovenfor er forklaret om fjordene og sjøerne i
almindelighed, finder sin anvendelse paa dette amts fjorde og sjoer
og paa de store fjorde, der begrændser det, Kristianiafjorden og
Langesundsf jorden.
Kristianiafjorden er ikke alene som en dal under havet,
men den har i sit dyb en række af bækkener.
Hvis landet omkring Kristianiafjorden hævedes til en meget
betydelig høide, saa vilde der, hvor fjorden nu er, blive en række
iudsjoer: en sjø sydost for Lille Færder, en lang indsjø fra
Søstrene op imod Horten, en sjo øst for Langø, en sjo mellem
Filtvet og Drøbak, en sjo vest for Nesodlandet, og en sjø i
Hundefjorden; endelig vilde der blive en sjø i Drammensfjorden
indenfor Svelvik.
I den indre del af fjorden omkring Kristiania, hvor der er
mindre modstandsdygtige bergarter som lerskifer og kalkstene, er
fjorden bred, og det høiere land omkring som Kolsaas,
Skaugmns-aasen, Grefsenaasen, Voksenkollen samt Næsodlandet bestaar af
fastere og mere modstandsdygtige bergarter porfyr, granit, gneis.
Her kan det erindres, som en almindelig bemærkning, at der
sikkert i det umaadelig lange tidsrum, som ligger mellem
devon-tideu og istiden, er bortført svære tykkelser af de gamle
bergarter. Oppe paa Nesodlandet og paa fjordens østside har der
ligget en mægtig formation af lag lig dem, som nu ligger i
Kristianiafjorden. Der gaar en forrykning langs fjordens ostside,
hvis høide ved Moss af professor Brøgger er anslaaet til 1350 m.,
og længer sydl ig endnu storre og ved Nesodlandet mindst 220 m.
Sten af mindst denne mægtighed er bortfort fra landets
overflade fra den tid, da forrykningen skede. Deslige betydelige
forandringer maa vi nødvendigvis antage.
I en afhandling om Kristianiafjordens dannelse (188(5)
omtaler professor Brøgger dannelsen af Kristianiafjordens seng i
overensstemmelse med den ovenfor givne almindelige forklaring,
idet det heder:
Fjordenes forekomst, helt indskrænket som de er
udelukkende langs kyster, som engang var omkrandset af istidens
bræer, videre den karakteristiske selskabelige forekomst af dem
ved disse kyster, deres yderst paafaldende dybdeforhold, deres
karakteristiske fortsættelse gjennem fjorddale og sjøer, de
eiendommelige tverprofiler af fjordene og fjorddalene, o. s. v., alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
