Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havet og fjordene.
143
forhold, som er fremhævet af Helland og andre forskere, synes
mig, naar kjendsgjerninger bedommes fordomsfrit, godt
forklarlig ved den antagelse, at selve fjorddannelsen maa have været
noie knyttet til de eroderende virkninger af istidens bræer.
Specielt om Kristianiafjorden heder det videre: «at den
egentlige fjorddannelse maa være udelukkende et verk af
eroderende kræfter. De eiendommelige, og hos andre fjorde
regelmæssig tilbagevendende dybdeforhold beviser dette og lader sig
neppe anderledes tyde. Naar for eksempel Bundefjorden i den
sydlige og indre del viser et dybbassin med dyb paa ca. 165 m.,
medens dybderne mellem Nesodtangen og oerne i den nordlige
ytre del af Bundefjorden ikke er mere end halvt saa store, naar
vi videre i fjordens dybrende finder betydelig større dybder end
i Nordsjøen o. s. v., da behøver vi, som fjordprofilerne viser, til
forklaring af disse kjendsgjerninger eiendommelig eroderende
verktøi og er i denne forbindelse i første linje henvist til
bræerne».
Som endeligt resultat af undersøgelsen heder det: «Jeg maa
derfor for min del anse det for utvilsomt, at reliefforholdene i
Kristianiafjordens fjordseng (afseet fra senere udfyldning af løse
masser), saaledes som de nu foreligger i sin endelige form, er at
tilskrive erosion af istidens bræer.»
I den aller ældste tid, i jordens oldtid, har Norge havt en
overflade meget forskjellig fra den nuværende. Der har været
en tid, den siluriske, da store dele af det vordende land afsattes
paa havets bund, som de talrige nu uddøde sjødyr i kalklagene
f. eks. paa Langøen viser; der har atter været en tid, da disse lag
blev foldet og hævet; der har været tider, da vulkanske stene
brod ud i masser, saa de danner store landstrækninger; der har
været tider, da der dannedes bergartgange, hvorfra der
svømmede ud over landet svære dækker av lavastrømme, og det ikke
mindst der, hvor Kristiania by nu ligger; der har været tider,
da hele store dele af landet blev forskjøvet efter spalter, saa at
den ene del af spalten kunde ligge 1000 m. høiere end den
anden. L’nder alt dette har landet til forskjellig tid havt en
saare forskjellig overflade, hvis form ikke godt kan
efter-gaaes i detaljer. Saa fulgte efter den devoniske tidsalder
et over alle grændser langt tidsrum, i hvilken der ikke er
levnet kjendte rester i det sydlige Norge. 1 dette lange tidsrum
har i den tid, landet laa over havet, sikkert elvene og andre
kræfter været virksomme til at danne sine dale, samtidig med
at svære masser af de forskjelligste bergarter er fort bort fra
landet. Alle lagdelte bergarter er jo rester af andre ødelagte
bergarter, og da lagdelte bergarter er udbredte, ofte med svær
mægtighed, er det sikkert nok, at ældre fjeld er ødelagt i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
