Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
191
des kun et par gaarde i Lardal og i Skoger. Af amtets 2 320 km.2
ligger antagelig 1 000 km.2 over den gamle marine grændse, om
vi sætter den til 120 m., og af disse 1 000 km.2 er det
allermeste skog, udmark eller snaufjeld, idet gaardenes antal i høider
paa over 120 m. som nævnt ikke er stort. I den grad er den
gamle havgrændse bestemmende for udbredelsen af det dyrkbare
jordsmon.
Jordsmonet paa den af ler bestaaende undergrund, der er
afsat af havet, er i det hele frugtbar. Det er muldblandet ler,
ofte med sand, undertiden stivt ler, af og til kalkholdigt, og saa
er det ikke saa sjelden, at der mellem lergaardene ligger gaarde,
hvis undergrund maa betegnes som sand. At holde disse
sandgaarde ud fra lergaardene tør falde vanskeligt, da ler ofte ligger
under sanden, og denne er i mange tilfælde, som det synes, kun
flomsand.
Det sand- og lerholdige muldblandede jordsmon er amtets
frugtbareste jord, og paa den dyrkes fortrinsvis græs, byg,
hvede; den giver ogsaa god bund for havre. Det meste af
amtets dyrkede mark ligger paa saadan grund. Disse lerfelter
har den store fordel, at de er fri for sten, saa at man ved
rydningen ikke har arbeide med brydning og kjørsel af den mængde
blokke, som hos os hyppig ligger i det dyrkbare jordsmon. Det
er i regelen ikke godt land for poteter.
Saa følger jordsmonet paa raet, hvilket, i modsætning til
det netop nævnte, er rigt paa sten paa det egentlig ra, saa at
man maa kjøre indtil 500 læs sten for at rydde et maal jord.
Det jordsmon, som man faar paa det egentlige ra, er tort,
trænger megen og hyppig gjødsel og er mest land for rug og poteter
og saa for havre. Dele af samme er skogbevokset. Fra raet
strækker sig ofte sydover sandfelter, som bestaar af sand skyllet
ned fra raet, og som giver et ret godt jordsmon. Ialfald er
raets skraaninger ned mod leret som oftest opdyrkede.
Fosforsyregehalten i leret synes, at domme efter fem prøver
fra forskjellige dele af amtet, at være temmelig konstant, i
gjen-nemsnit 0.2 pct. fosforsyre, og det er, hvad man kalder en paa
fosforsyre rig jord.
Kalkgehalten er mere variabel; prøver, der er valgt netop
X)aa grund af sin kalkgehalt, fordi de bruste for syrer, holder
kun 0.7 til 1.2 pct. Naar dette ler, der bruser for syrer, er
betegnet med en særskilt farve paa det geologiske kart under navn
af mergeller, saa er derved neppe betegnet andet, end at det
bruser for syrer. Som regel bruser leret ikke for syrer.
Kaligebalten varierer fra 0.07 til 0.34 pct.
Den værdifuldeste oplysning, som analyserne giver, er
vistnok den, at fosforsyregehalten er nogenlunde konstant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
