- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
192

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•192

jarlsrerg og larvik amt.

Jordsmonet i Laagendalen er dels muldholdig sand, dels
muldholdigt ler, idet sand ligger over ler langs elven, og leret
kommer ofte op i dagen ved gaardene i nogen afstand fra elven.

Yderst ude mod havet forekommer skarp sand, som gjødslet
med tang giver god jord for poteter.

Hvis arealet af sand og ler var nøiagtig afsat paa de
geologiske karter, og hvis arealet af det dyrkede jordsmon var
tilstrækkelig kjendt, saa vilde differencen mellem disse arealer
kunne give et begreb om, hvor store dyrkbare, men udyrkede
strækninger der er i amtet. Nu er det imidlertid ikke tilfælde,
at udbredelsen af sand og ler er kjendt saa nøiagtig, at resultatet
bliver sikkert, men imidlertid er de tal, hvortil vi kommer, vel
skikkede til at vise, hvilken rolle disse løse afleiringer spiller.

1 tabellen pag. 193 er angivet herredets areal og areal af ager
og eng efter jordbrugstællingen i 1907. Dernæst er disse arealer
udregnet i pct. af herredets areal. Det vil sees, at efter disse
tal skulde 27.1 pct. være ager og eng. Arealet af sand og ler
bliver 30 pct., og der skulde da, om sand og lerfelterne ansees
for dyrkbare, endnu være 2.9 pct. dyrkbart, men udyrket land,
men da er medtaget hele raet. Tallene paa tabellen viser
imidlertid udmærket indflydelsen af ler og sand paa dyrkningslandet.
I hvert fogderi er arealerne ordnet efter de faldende pct. af ler
og sand, og det sees, hvorledes det dyrkede areal i det store
falder med arealet af sand og aur.

Imidlertid er hverken karterne saa nøiagtige eller arealerne
for dyrket mark saa sikre, at man ved denne fremgangsmaade
kan regne sig til de dyrkbare, men udyrkede arealer i hvert herred.
I mange herreder er arealet af ler og sand paa de geologiske
karter for smaa. Saaledes viser det geologiske rektangelkart
Tønsberg paa Tjømo 4 lerfelter, hvis areal paa kartet neppe
naar op til de 4 km.2, som her er angivet i tabellerne. Der er
imidlertid smaa lerklatter ved hver gaard paa Tjømø.

For hele amtet er arealet af ler og sand angivet til 693 km.2
og ager og eng til 623.5 km.2, og forskjellen bliver 69.5 km.2;
jordbrugstællingen i 1907 angiver 68.6 km.2, saa der er en symmetri
i tallene.

I alle de herreder, hvor det dyrkede jordsmon i tabellen
har et større areal end arealet af ler og sand, er disse sidste
arealer vistnok for smaa. Det er tilfælde i flere herreder.

Meget af det land, som paa kartet er betegnet som sand
og ler, er neppe dyrkbart med fordel; myrerne kommer til, hvis
hele areal ikke er nøiagtig bestemt, men tildels gaar ind under
ler og sandfelterne, da der er ler eller sand under myrerne.

De faste bergarter, som ligger i dagen, giver mest skogland,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free