Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug. 203
prisen pr. skyldmark særskilt for eiendomme af forskjellig størrelse.
Efter denne opgave er prisen for brug mellem :
Mark. Kr.
0.24— 0.50 ................4 401
0.51— 1.00 ................3518
1.01— 3.00 ................2 794
3.01— 5.00 ................2 4 94
5.01—10.00 ................2 3 5 3
10.01—20.00 ................2 246
20.01—55.00 ................2 1 21
For samtlige klasser af jordbrug (0.24—55 skyldmark) var
gjennemsnitsprisen i Jarlsberg fogderi, beregnet efter ialt 820 salg
af en samlet matrikelskyld stor 2 558 mark, for samlet salgsum
6436291 kr., 2516 kr. ’
Gammel skyld. I)er har i ældre tid været mange store
jordegodsbesiddere i Jarlsberg og Larvik amt, og gjentagne gange
er flere hundrede gaarde samlede paa en haand. Disse gaardes
størrelse angaves ved deres gamle skyld, og skylden igjen angaves
i bismerpund smør, skippund tunge, huder o. s. v. Om gaardenes
værdi faar man imidlertid intet begreb, naar man ikke ved,
hvilken værdi en gaard med skyld 1 bismerpund smor havde i
den tid, og hvilken værdi en gaard med skyld 1 bismerpund
smor har i vore dage. Værdien af en gaard af skyld 1
bismerpund smor er meget forskjellig, men sammenlignes et helt herreds
gamle skyld med den nuværende skyld, saa kan man faa et
tilnærmet begreb om værdien af en saadan gaard.
Kjendes en gaards matrikelskyld udtrykt i skyldmark, og
kjendes skyldmarkens gjennemsnitlige værdi, saa kan man danne
sig et begreb om gaardens nuværende værdi. Har en gaard en
skyld af 4 mark, og er skyldmarkens gjennemsnitlige værdi
2500 kr., saa er gaardens værdi omkring 10 000 kr.
Tallene bliver kun tilnærmede; thi skyldmarkens værdi er
forskjellig til forskjellige tider og efter gaardens størrelse (kfr.
pag. 199 og 203).
Endnu mere tilnærmet bliver den værdi, man faar, naar man
forsøger at regne ud gaardenes nuværende værdi efter den gamle
skyld.
I ældre tid angaves skylden, som berørt, i forskjellige ydelser
som korn, smor, fisk, som vedkommende leilænding skulde
udrede til eieren.
Eierne af jord betingede sig en afgift, landskyld, i de varer,
som leilændingerne kunde skaffe. Da eierne stillede overdrevne
fordringer, kom der love, hvorefter landskylden ikke maatte for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
