Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
jarlsrerg og larvik amt.
høies. Landskylden i varer for enhver gaard blev indført i
jordebøgerne, nogle steder i korn og andre steder i fisk, smør m. m.,
efter hvad egnen helst frembragte. Der kom saaledes istand en
uforanderlig maalestok for leie af jord. Meget jordegods var
henlagt til geistlige embedsmænd og andre, meget tilhørte kongen
og offentlige stiftelser. Der opstilledes visse regler for de ydelser,
som paalaa brugerne af denne jord. Der kom bestemmelser om
en fast landskyld.
Da penge blev almindelige, føltes de store uleiligheder, der
er ferbundne med ydelser i varer. En takst i penge blev
paabudt ; men varerne ansaaes fremdeles for gaardenes egentlige
landskyld.
Som maalestok for fordelingen af statsskat paa
jordeiendommene var landskylden bekvem; man havde denne maalestok
færdig, og skat til staten kom til at staa i forhold til den afgift,
jorddrotten oppebar.
Skatten blev fordelt paa jordbrugene efter landskylden. To
jordbrug, som stod i matrikelen for samme varer i landskyld,
havde begge at betale lige høi skat; men det var varer, som
erlagdes i laudskyld (enten in natura eller med penge), men varerne
har aldrig været erlagt i skat. Varerne viser kun, hvor stor skat
der forholdsvis skal ydes.
Hvis for eksempel en gaard er ansat for 2 bismerpund smør
og en anden for 1 bismerpund i landskyld og skat, saa skal den
første gaard svare i landskyld 2 bismerpund smør og den anden
1 bismerpund, og naar den første gaard betaler 5 rdlr. i skat,
bliver den andens skat 2x/s rdlr.
Forat landskylden kunde bruges som maalestok for skat, var
det nødvendigt at opstille regler for forholdet imellem varesorterne.
Det maatte for eksempel bestemmes, hvor stor skat der skulde
svares af 1 bismerpund fisk, naar der svaredes 2Vs rdlr. af 1
bismerpund smør. Der gaves bestemmelser om forhold mellem
varesorterne i landskylden og skatteskylden.
Efter reskript af 23de januar 1665 skulde al skyld angives
i korn, smør og fisk saaledes:
1 skippund tunge = 1V« spand korn,
1 skippund tunge = 1 ’/s løb smør,
1 skippund tunge = 3 voger fisk.
Tunge betyder tyngde, vægt, og bruges her om vægt af
korn. Herfra stammer den saakaldte gamle matrikel. Men den
var indrettet særskilt for hvert distrikt uden hensyn til forholdet
mellem de forskjellige distrikter i riget, og derfor blev den høist
ulige. Dernæst overholdtes ikke budet om, at der kun skulde
være 3 arter skyld, korn, smør og fisk. En mængde arter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
