Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•228
jarlsrerg og larvik amt.
Hosle og Sverstad i Sandeherred, Sundby, Østre Vittersen, Tvei
ten, Nedre Dreng og Bisjord i Tjolling, Østre Ringdal, Østre
Seierstad og Rauan i Hedrum, og paa Brunlanes næsten hele
Berg anneks (her laa Eidstein) samt i hovedsognet Aske, Østre
Hvatum, Tveiten, Halle, Brekke og Tanum.
Lenets byborgergods var 1661 14 pct., men heraf tilhørte kun
en mindre del borgere i Larvik. I Larvik laante Kjell Eriksson
kronen penge i krigsaarene 1657—60 og fik jordegods i pant.
Paa den maade fik han jordegods til en 16—18 skpd. tunge,
deriblandt Manvik hovedgaard paa Neset og Aaserum og Vestrum i
Hedrum.
Det meste af de 14 pct. tilhørte Tønsbergborgere, mest
borgermester Anders Madssøn. Noget havde han erhvervet fra
kronen, noget havde han kjøbt af bønder, og adskilligt var
af-staaet fra Langerne. I 1667 havde han endnu tilgode 9 —10000
rdl. og fik til dækkelse udlagt jordegods til omkr. 100 skpd.
tunge; svigersønnen Nils Toller fik Melau hovedgaard med
undergods.
Oprettelsen af Larvik grevskab for Ulrik Frederik
Gyldenløve fik en mere skjæbnesvanger betydning for bygderne i Brunla
len end Jarlsberg grevskab for Tønsberg len. I lighed med
Gyldenløve begyndte vistnok ogsaa Griffenfeld at indkjøbe
jordegods. Men da Wedelerne kom til Jarlsberg 1683, ophørte ind
kjøbene af jordegods. Greverne Wedel benyttede ikke sin magt
til at slaa under sig mere og mere jord.
Gyldenløve var derimod grisk efter jord og farlig, fordi han
havde store magtmidler til sin raadighed. Mange penge synes
han ikke at have havt. Men han var greve og kong Kristian
den femtes halvbror, og blev udrustet med store privilegier.
Gyldenløve opnaaede snart at lamme al konkurrance om
jordegods og herligheder. Den smule okonomisk kraft, bygdefolkene
maa have havt, var afmægtig ligeoverfor grevens og hans
hjælpemidler.
Krongodset og det forrige adelsgods er forsvundet fra 1660
til 1703. Byborgernes gods er vokset fra 14 til 18 pct.
Men hele 39 pct. af lenets jordegods har Gyldenløve
erhvervet.
Gyldenløve havde i 1668 kjøbt en del strøgods af
oberstløitnant Wil ken for vel 13 000 rdl. I 1670 maatte Nils Langes
børn, Ove og Anna Margreta, af pengetrang overlade ham de tre
hovedgaarde, de havde i behold, nemlig Fritsø, Brunla og Halsen
med omkring 75 underliggende leilændingsgaarde samt jernværk,
sage og møller.
Samme aar udvirkede Gyldenløve et kgl. reskript, som gav
ham det privilegium at kunne indløse alt krongods i Bruula,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
