Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
229
Numedal og Sandsvær, pantsat eller solgt af Kristian IV olier
Fredrik III; videre fik han løsningsret til alt gods, som tidligere
havde tilhørt Langerne (senere underforstodes ogsaa
Jernskjæg-gerne); endelig ret til tvungent mageskifte; derved kunde han
bedre udnytte det gods, som to aar før var kjøbt af Wilken.
Aaret efter, 1671, blev det indtil den tid erhvervede gods
ophøiet til grevskab for Gyldenløve og arvinger.
I 1671 var det bare det sammenkjøbte gods inden Brunla,
som skulde være grevskab, ikke hele distriktet, der endnu længe
kaldes Brunla amt. Ved et nyt lensbrev af 1692 blev hele
Brunla gjort til grevskab.
Til indkomsternes «forbedring» skjænkede kongen
Gyldenløve de saakaldte jordebogsrettigheder, d. e. faste skatter, som
fra gammel tid hvilte paa alle gaarde (ogsaa selveiernes). Han
fik, som berørt, kaldsret til kirkerne, birk, hals og haand, sigt
og sagefald samt tiendefrihed for jernværker og sage.
Ved hjælp af alle disse magtmidler var det let at samle et
stort jordegods. Hans gods vokste saaledes:
1675 eiede han omkr. 140 skpd. tunge.
1685 > > > 250 »
1695 » » » 370 » —
1703 » » » 370 » —
Efter jordebogen af 1694 med noget reduceret skyld er de
370 skpd. sat til 328 skpd. tunge eller 39 pct. (2/s) af Brunlas
jord.
Han eiede ogsaa meget jordegods udenfor Brunla. Dette
saakaldte allodialgods gik i arv og kunde sælges som andet
privatgods.
Af Anders Madssons arvinger kjøbte han 1692 for vel 5000
rdl. ca. 50—60 skpd. tunge — vistnok resten af de 100 skpd..
Madssøn flk udlagt i Langes bo 1667. Ikke langt fra hans
jernværk ved Fritsø laa et andet, Brunlanes værk. Det tilhørte,
med tilliggende gods, i 1690 enken efter afdøde lagmand i Skien,
Klaus Anderssøn. Gyldenløve ønskede at fjerne denne
konkurrent. Ejerinden var rig, og Gyldenløve kunde ikke tage værket
og gaardene med sine almindelige privilegier; godset var kjøbt
sammen fra mange hold. Han udvirkede da en kongelig
resolution, hvorefter ejerinden skulde levere værket og godset efter
takst. Der udnævntes takstmænd, og eierinden anmodedes om
at lade sin forvalter møde med jordebog og hjemmelsbreve. Hun
svarte, at hun vilde ikke sælge. Der blev da holdt tvungen
takst; men enken vilde ikke lade dem faa jordebog eller
hjemmelsbreve. Imidlertid døde hun snart efter, og arvingerne gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
