Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•230
jarlsrerg og larvik amt.
1691 Gyldenløve skjøde paa værket og godset. Taksten over
gaardene (40 rdl. pr. hud) var utvilsomt lav.
Gyldenløve gjorde sig og til herre over Laagendalens
skogdrift. I 1688 bestemtes, at bondesagene skulde reduceres; de
faa, som blev igjen, flk ret til en vis aarlig skur. I 1695
var der i Larvik grevskab disse sage :
7 sage hørte direkte under Fritsø, skur 129 800 bord.
17 andre sage tilhørte ogsaa Gyldenløve » 38 600 —
Grevens aarlige skur 1 68 400 bord.
Bønderne og byborgerne havde igjen:
i Sandeherred 1 sag, bevilget skur 400 bord.
i Kodal 4 sage, — » 6 400 —
i Hedrum 12 » — » 13 000
i Tjølling 2 » — » 1 200 —
Tilsammen 21 000 bord.
Greven havde videre blandt sine privilegier forkjøbsret til
alt tømmer langs hele Laagen, desuden tiende- og skattefrihed
for sine sage. Endelig var selveierne ved forbud mod at hugge
værdifuld løvskog o. s. v. hindret i at udnytte sine faa skoge.
Hvis en gaard var gammelt krongods eller adelsgods, maatte
bonden vige, dersom greven fik brug for gaarden. Greven raadede
over fogder, skrivere, skogfogder m. m. Greven havde særskilte
jernværksprivilegier, og var indehaver af bergregalet i grevskabet.
Gyldenløves behandling af grevskabets befolkning i det hele
var dog neppe brutal. Han vandt som statholder de norske
bønder og var populær. I omgang var han ligefrem, hørte paa
bøndernes klager og vilde gjerne se dem gaa tilfredsstillet bort.
Han lagde an paa at faa retsindige funktionærer i sit
grevskab. Men han var grisk og egennyttig.
Det til Larvik grevskab hørende gods forblev i grevernes
besiddelse efter den i lensbrevet bestemte maade, indtil
Gylden-løves dattersøns sønnesøn, generalmajor, greve Frederik Ahlefeldt
Laurvigen med kongelig tilladelse solgte grevskabet i 1805 til kongen
for 920 000 rigsdaler dansk kurant, hvoraf 686 024 rigsdaler
skulde danne en fast fideikommiskapital for den lensberettigede
familie. Ved Kielertraktaten forbeholdt Frederik den sjette sig
personlig eiendomsretten til grevskabet. Han solgte det i 1817
for 498 012 spd. til private, hvorved dets adelige forrettigheder
er bortfaldt (se højesteretsdomme af 4de oktober 1822, 16de
november 1826, 2den november 1832 og 20de november 1835).
De private mænd, til hvem kongen senere ved skjøde af
2den september 1817 overdrog godset, var amtsforvalter Michael
Falch og kjøbmand Mathias Sartz med medinteressenter provst
Lauritz Johan Fredrik Sartz og kasserer Børre Gether. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
