Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•272
jarlsrerg og larvik amt.
staar af stiv lerjord. Endel af eiendommen er bakket og
tung-brugt, men størstedelen er forholdsvis slet. Gaarden er en god
høgaard. De tilliggende brug, et møllebrug og en sag, kjøbtes
ikke af amtet.
Som bestyrer er ansat Johan Austeen, født paa Brunlanes
1863. Indtil 1913 er her udeksamineret 238 elever.
Vinterbelægget ved skolen kan anslaaes til 35—40 elever. Ved skolen
er i 1909 bygget en ny elev- og økonomibygning, som giver
plads for 52 elever.
Jarlsberg og Larvik amts landshusholdningsselskab har til
formaal at fremme landbonæringen og danner en underafdeling af
«Selskabet for Norges Vel». Selskabets underafdelinger er de
landboforeninger, som har sluttet sig til selskabet.
Amtets landhusholdningsselskab har i de senere aar havt en
aarlig indtægt af omkring 20 000 kr., som er statsbidrag,
amtsbidrag, bidrag af «Selskabet for Norges Vel» og forskjellige
andre indtægter.
Midlerne anvendes til lønning af amtsagronomen og
amts-gartnerne, til stipendier for mænd og kvinder af landbostanden,
til kurser for unge piger i havestel, til vandrelærer i svineavl,
til kurser i frugts og grønsagers anvendelse, til foredragsholdere
m. v., til dyrskuer, kontrolforeninger, torvstrølag m. v., til korte
landbrugskurser, til indkjob af unghopper, til fjærfæavl, biavl
og kaninavl samt til andre almennyttige formaal.
Antallet af foreninger med formaal at ophjælpe
landbonæringen var i 1910 ialt 29 med et medlemsantal af 1 900.
Landshusholdningernes «fælleskjøb» skaffer kraftfoder og
kunstig gjødning til rimelige priser.
Der er en jordbrugsskole for døve i Sandeherred.
Havedyrkning Og frugtavl. Havebruget har i dette amt
særlig gode betingelser, om end disse ikke er helt udnyttet.
Om frugtavlen i ældre tid er der faa oplysninger. Ved den
saakaldte «sættargerd» af 9de august 1277, sluttet i Tønsberg
mellem Magnus Lagabøter og erkebiskop Jon Raude, træffes
aftale om tiende, og her nævnes tiende af al sæd, rug og hvede,
lin og hamp, næper og erter; og det heder: «af alldini öllu
storu ok små skal tiend gerast». (Der skal ydes tiende af al
stor og smaa træfrugt). P>kepiskop Jons kristenret, der er lidt
ældre, nævner tiende af hamp, lin, erter, næper, men ikke
af frugt.
Urtehave, have, oldnorsk grasgardr, omtales fra Tønsberg
i 1311.
Æbler og humle nævnes i den ældre Frostathingslov, som er
optegnet i det 13de aarhundrede, men hvis indhold er meget ældre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
