Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jordbrug.
•22.")
Om humledyrkningen i amtet har O. Olafsen meddelt
oplysninger. I 1447 skjænkede Margreta Strangesdatter en
humle-gaard til Mariakirken i Tønsberg for bønnehold. Fra Tønsberg
nævnes humlehaver ofte i diplomerne, saa humledyrkningen
synes at have været almindelig i Tønsberg i middelalderen. I
1481 gav sognepræsten ved Vor Frue kirke og St. Petri kirke i
Tønsberg noget gods til Vor Frue kirke, og derfor skulde han have
fri bolig med tilhorende humlehave. I 1506 kundgjorde lagmand
Jon Jonssøn i Tønsberg, at Jens Lauritssøn solgte sin gaard
Gautegaard med tilhørende humlegaard. I 1510 skjænkede hustru
Gunhild, raadmand Eyvind Olssøns kone, sin del i humlegaarden
Skolten til St. Petri kirke.
Fra Sande præstegaard i Sandeherred nævnes i 1446 i et
forhør et jordstykke «Humblestæde».
Landkommissionen af 1661 paalagde almuen i Tønsberg
lagdømme at plante humle, hvor ingen fandtes.
Efter matrikelen af 1667 havde Jarlsberg og Larvik amt
det største antal humlehaver i forhold til folkemængden.
Samtlige herreder havde humlehaver, og i de fleste herreder var
antallet af gaarde med humlehaver større end antallet af gaarde
uden. I det hele havde amtet 763 gaarde med humlehaver.
Især udmerkede sig Sandeherred, Slagen, Borre, Stokke, Vaale,
Sande o. s. v.
Ved overgangen til det 19de aarhundrede begyndte
humledyrkningen at gaa tilbage.
Humlen havde altid været billig; det lønnede sig ikke at
dyrke den i nogen større udstrækning; det blev lettere at faa
kjøbt udenlandsk humle. Det lønnede sig meget bedre at dyrke
poteter end humle. Efter krigsaarene i 1808—14 kom
humledyrkningen aldrig op igjen. Den gik stadig tilbage, og den
udenlandske humle vandt indgang. Omkring midten af det 19de
aarhundrede trængte de tyske ølsorter ind, og ølbrygning i stor
maalestok udviklede sig, især i de større byer. Hjemmebrygning
ophørte hurtig over den største del af landet og dermed ogsaa
brugen af humle. Det blev kun nogle faa bygder paa
Vestlandet, som vedblev at brygge øl; men de fandt, at den tyske
humle var bedre end den norske.
Omkring 1820 dyrkedes lin overalt i Jarlsberg fogderi, og
skjønt linavlen var i temmelig god gang, avledes ikke nok lin,
da bønderne virkede en del lærred til salg. Hamp dyrkedes
lidet, og humle avledes især i Arendal sogn, men heller ikke
tilstrækkelig. Dyrkning af havevækster laa nede, og smaa
frugthaver fandtes kun paa enkelte gaarde. I somme egne var der
dog lidt sans for at plante frugttræer.
I Larvik fogderi avledes omkring 1820 lin og hamp, men
18 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
