Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT.
303
Fabriken eies nu væsentlig af Nestle <S; Anglo-Swiss
con-densed Milk Co. med sæde i Cham og Vevey i Schweiz, som ialt
eier 23 kondenseringsfabriker for melk fordelt i forskjellige lande
og opretter end flere.
Omkring 1860 anlagdes ysterier først paa Bakke i Vaale og
paa Fossane, senere paa Solli i Botne.
Da schweizerost var kommet i handelen til gode priser,
forsøgte Anders Larsen Bakke i Vaale, død 1899, at fremstille en
lignende norsk vare. Efter talrige forsøg lykkedes det ham at
fremstille en nogenlunde ensartet vare, den senere saakaldte
jarls-bergost. Han byggede eget lokale for ystningen og kjøbte op melk
fra gaarde i omegnen. Anders Bakke blev participant i mange
anlæg. Hans ysteri gik over til aktieselskab og anlagdes paa gaarden
Olumstad. Det oprindelige aktieysteri blev 1872 flyttet til Holm.
Schweizerostystningen affødte en mere speciel ostesort, som
blev kaldt norsk fedost, og det varede ikke længe, for fedostystningen
i det søndenfjeldske Norge dreves mest i Jarlsberg og Larvik amt.
Her flk osten sin nogenlunde bestemte form og navnet jarlsberijost.
Ostene ystedes forholdsvis smaa og noksaa tynde, vanlig ca. 10 cm.
høie, 55 cm. i tvermaal, og til en vægt af omkring 25 kg.
Den pris, som er opnaaet for denne ost, har oftest varieret
mellem 80 og 90 øre pr. kg. Trods den forholdsvis låve pris
har jarlsbergysterierne kunnet betale sine leverandører forholdsvis
gode priser for mel ken, sammenlignet med meierierne. Dette
skyldes i første række den billige drift, og at osten er solgt fersk.
Jarlsbergosten har et marked til priser, som giver
leverandørerne tilfredsstillende betaling for melken. Det har derfor været
anseet som berettiget at opretholde den som en speciel norsk
fedost. I haab om at kunne forbedre osten ved en mere
planmæssig ystning og behandling, oprettedes Vaale ysteriskole for
kvindelige elever i 1902 ved Vaale ysteri.
Ved de fleste senere oprettede hjemmeysterier var
schweizerost hovedproduktet. Flere af de oprettede ysterier i Jarlsberg
var beregnede paa schweizerost.
1 1887 ansattes efter andragende fra 6 ysterier i Jarlsberg
en vandrelærer i fedostystning, og saa blev Stokke ysteriskole
oprettet i 1890, og denne skole var i virksomhed indtil 30te juni
1903.
Efterhaanden anlagdes der nogle ysterier for ystning af
imiteret schweizerost.
Ystningen af imiteret schweizerost blev fortrinsvis knyttet til
nogle større ysterier med hensigtsmæssige og gode redskaber.
Helt lig den ægte schweizerost flk man dog ikke denne ost,
om end ligheden for de mere vellykkede osters vedkommende
blev ganske stor. Prisen for den bedste ost var sædvanlig
kr 1.15—1.20, i den senere tid optil kr. 1.35 pr. kg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
