- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
321

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÆKSTLIVET.

321

idet der dannes et «trin» hvert aar. Ligeledes er der meget af
bjørnemos (polytrickum) og kløvtand eller skogmos (dicranum-arter)
i granskogen. Hvor bunden er meget fugtig, kommer kvitmose
eller torvmos (sphagnum arter) til, og andre moser indfinder sig
sammen med kvitmosen istedetfor de ovenfor nævnte arter paa
den myrlændte skogbund.

Her hidsættes nogle iagttagelser fra en granskog i nærheden
af gaarden Haneval i Lardal. Tilgangen paa lys og ogsaa
fugtigheden var vekslende, saadan som det pleier at være i
granskogen. Enkelte partier var saa morke, at, bunden var nøgen,
uden grønne vækster, eller der fandtes med lange mellemrum
enkeltstaaende skud, særlig af skogsnelde (equisetum silvaticurn) og
marimjelde (melampyrum). Og disse var opløbne og strantede slig
som planterne pleier at blive, naar de vokser i mørke, og dertil
var de ofte golde. Paa heldigere belyste steder var der
mosdække, og i dette saaes gjøkesyre eller surkløver (oxalis acetosella)
og hvidveis (anemone nemorosa) samt marimjelde i mængde, og
desuden blaabær, skogsnelde, den vakre lille bregne smaablom eller
tredelt sisselrod (polypodium dryopteris), syvtalsplanten skogstjerne
(trientalis europæa) og bittekonval (majanthemum bifolium).

Andre steder bemærkedes skogsnelden i tæt bevoksning
ligesom ogsaa einstapen (pteris aquilina); denne store bregne er en
af de planter, som hyppig vokser, hvor der ved hugst eller
skogbrand dannes aabne pladse i skogen.

De nu nævnte planter er almindelige overalt, hvor der er
granskog i amtet. De fleste af dem er selskabelige planter, men
i særlig grad gjælder dette blaabærplanten, der ikke sjelden
optræder i saa store mængder i granskogen, at denne kan betegnes
som «blaabærskog».

Af andre planter, som sees almindelig i amtets granskoge,
kan nævnes et par arter vintergrøn eller vettergrode, nemlig
pyrola serunda med de ensidige grønhvide blomsterklaser og
aabenblomstret vintergrøn {pyrola rotundifolia) med de større, hvide
blomster og de runde, næsten helrandede læderagtige blade. En
sjelden art, nemlig pyrola umbellata, er iagttaget paa vestsiden af
Drammensfjorden og i nærheden af Tønsberg Tønde. Den skiller
sig fra sine slægtninge især ved de rosenrøde blomster, der
sidder i en faatallig skjerm i grenspidsen.

Hist og her sees krybende over mosen en og anden
kraake-fod (lycopodium annotinum og lyeopodium liavatum) eller deu vakre
linnea eller naarislegras (linnæa borealis), hvis tynde, lange stængler
med de smaa, runde blade trykker sig fast til mosen og sender
i veiret de fine blomsterstilke, hver med to lyserøde duftende
blomsterklokker i spidsen.

Hvor granskogen er lys i bunden og tilstrækkelig fugtig,

21 — Jarlsberg og Larvik amt 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free