Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
i Danmark, og er hos os iagttaget i bøkeskogen ved Larvik og
i Stokke. Sammesteds vokser ogsaa collybia radicata med flad,
klæbrig slimet, paa undersiden gulhvit hat og rødagtig forlænget
stok. Denne hører ligesom foregaaende til de almindeligste
soppe i Danmarks bøkeskoge. Almindelig i bøkeskogene ved Larvik
og i de danske bokeskoge er fremdeles den lille klokkeformede,
sterkt løklugtende brusksopart, marasmius alliaceus.
Størsteparten af de soppe, som er fundet under bok i amtet,
er dog ikke helt bundet til dette træ, men vokser ogsaa i andre
lovskoge.
Amtets løvtræbestande er oftest blandede, sammensat af
mange forskjellige træslag. Flere af disse er ligesom bøken
varmeelskende og stammer fra et varmere klima end det, som
almindelig raader i vort land. Av den grund trives de heller
ikke hvorsomhelst, men kun paa de forholdsvis varmeste steder.
De findes væsentlig i det søndenfjeldske og har stor udbredelse
inden amtet. Dette er træer som lavlandsbirk, lind, løn, svartor,
alm, ek, asald og hassel.
Men foruden disse forekommer ogsaa de mindre
fordringsfulde træer som rogn, heg, graaor, asp og fjeldbirk almindelig.
Alle disse løvtræer giver mindre skygge og har selv storre
lysbehov end bøken. Nærmest efter bøken kommer som
skyggetræ blandt løvtræerne lind, der ogsaa har samme bladstilling
som den. Derefter følger løn, alm, ask, or og ek,. og som de
mest lyselskende birk og asp.
I en blandet løvtræbestand vil der gjerne være gunstige
lysforhold i bunden, og dersom denne er muldrig og tilstrækkelig
fugtig, kan den bære et rigt og frodigt vækstliv. Dette er
der god anledning til at se i amtet, hvor overhovedet den
interessanteste flora er at finde i ly af løvtræer.
Som et eksempel paa, hvordan vækstlivet arter sig paa denne
slags lokaliteter inden amtet, skal her omtales en liden skoglund
paa temmelig fladt lænde, beliggende lige indenfor Tønsberg Tønde.
Svartor (alnus glutinosa) var her som oftest det hyppigste træ og havde
høie, ranke stammer. Av andre træer saaes birk, ask. løn, ek, heg,
rogn, asp og lidt gran, og af buske hassel, hagtorn og don vakre
slyngende vidvendel eller kaprifolium (lonicera. periclymenum) med de
store gulrøde og sterkt duftende blomster. Paa et par steder saaes i
krat af ek, asp, or og hassel ogsaa vedbend eller efeu (hedera helix).
Bundvegetationen var her meget interessant og bestod af et
righoldigt selskab. Foruden hvidveis og gjøkesyre eller surkløver (oxalis
acetocella), som var meget almindelig, samt lidt blaaveis var der paa
denne for det meste noget fugtige bund planter som rams (allium
ursi-mnn) med sine vakre hvide blomsterskjerme. Den røber sig allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
