Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 325
paa afstand ved sin mindre behagelige loklugt. Sanikel (sanicula
evro-pæa), en skjermplante med smaa hovedformede smaaskjerme,
myske [asperula odorata), i Sandefjordstrakten kaldt amur, tandrot
(dentaria bulbifera), hvis stængel bærer brune lokknopper i de
øverste bladhjørner, to noksaa sjeldne star, carex remota og rar ex
silvatica, og det ligeledes sjeldne græs melica uniflora, foruden
andre græs som lundrap og miljegræs voksede her i selskab med
firblad (paris quadrifolia), krathumleblomst (geum urbanum),
hoke-skjceg (crepis paludosa), den høie rødblomstrede stachys silvaticus,
med hjerteformede ildelugtende blade, storkonval (convallaria midti
flora), skogsalat (lactuca muralis), vaarerteknap (orobus vernus), knoldet
erteknap (orobus tuberosus) o. a.
Desuden saaes ogsaa, hvor det var lidt tørrere, maria
nøkle-baand (primula officinalis), den låve, lubne jovsokkol eller gjætargut
lajuga pyramidalis) og den fine klatrende skogvikke (vicia silvatica)
med de vakre hvide og lillaaarede, vellugtende blomster.
Et par orkideer saaes ligeledes i denne skog, saaledes den
vellugtende natfiol (platanthera bifolia) med de vakre, hvide
blomsterklaser, den grove tveblad (listera ovata) med de to store, brede
blade og den uanselige, grønlige blomstersamling, den
eiendommelige brungule og bladløse rederod (neottia nidus avis), der
mangler bladgrønt og ligesom skogbundsoppene ernærer sig af
raadnende organiske rester, samt den vakre orchis masculus med de
rødfiolette lange blomsterklaser. Ogsaa skjælrod (lathræa squamaria)
saaes her, en mærkværdig udseende rødlig plante, hvis stængel
istedenfor blade er dækket af lyserøde skjæl. Den er bundet til
løvskog, idet den snylter paa løvtræernes rødder.
Denne fortegnelse vil give et indtryk af, hvor rig og
afvekslende vegetationen kan være i amtets blandede løvtræbestande,
naar disse har en gunstig beliggenhed.
Ogsaa andre steder i Sandefjordstrakterne er der blandede
løvskoge, hvor flere af de ovenfor nævnte arter forekommer.
Saaledes findes i Folehavnen indenfor sydspidsen af Vesterøen efeu,
mercurialis perennis, den vellugtende, storbladede flöi viola
mirabilis, den forholdsvis sjeldne lerkespore (corydalis pumila), det fine
græs melica uniflora, skjælrod {lathræa squamaria), den storblomstrede
marihaand (orchis masculus) og i bøkeskog rederod (neottia nidus avis).
Fra løvskog i Hvidedalen i nærheden af Ula foreligger en
del iagttagelser fra sommeren 1910 om bundvegetationen. Skogen
var af den samme type som den ovenfor beskrevne indenfor
Tønsberg Tønde. I den frodige skogbund voksede for den aller
største del de samme planter, saaledes fandtes efeu og
kaprifolium, sanikel, tandrod, myske, vaarerteknap og knoldet erteknap,
firblad. blaaveis og hvidveis, storkonval og desuden kranskonval
(convallaria verticillata), den løklugtende rams i mængde, og af græs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
