Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
miljegræs og melica uniflora og desuden den sjeldne skogsvinge!
(festuca silvatica).
I egnen om Holmestrand og nordover gjennem Sande er der
meget af løvskogklædte aaser og knauser. Naar man reiser med
jernbanen, vil man ikke kunne undgaa at lægge mærke til disse
Saasnart man nordenfra har passeret Hohn stoppested, bliver de
mere og mere fremtrædende og danner tildels meget bratte
held-ningssider mod jernbanelinjen og fjorden. De er friskt grønne
af frodig, vakker løvskog med mere eller mindre gran iblandet.
Her findes en mængde løvtræer, som alm, lind, løn, ask,
svartor, ek, solvasald (sorbus aria) og dennes slægtning sorbus
inter-media, foruden den sjeldne sorbus meinichii, vildapall, lavlandsbirk,
hassel, krossved, ledved (lonicera xylosteum), roser og tysbast, foruden rogn,
asp, graaor og heg. Et og andet træ af barlind (taxus baccata) er
ogsaa at se i disse skoge.
Barlind er iagttaget ogsaa andre steder i amtet. Schübeler
meddeler, at han i 1877 talte over 40 barlindtræer ved gaarden
Tufte, omtrent Vs mil vest for Horten, og disse træer var de
største, han indtil da havde seet i Norge. De høieste af dem var
over 13 m., og stammerne havde i brysthøide et omfang af mere
end 1 m.
Barlind har i vore dage sin væsentligste udbredelse langs
landets sydkyst og vestkyst mod uord til Søndmør, 62’ 30’, og
den er forholdsvis sjelden i det indre af landet. Træet har
gjennem tiderne havt forskjellig anvendelse. Da afskaarne grene
holder sig længe friske, er de bleven brugt til kranse, en
anvendelse, de ogsaa fremdeles har. De er desuden bleven benyttet
som væggepryd. Henrik Wergeland fortæller saaledes i «Norges
konstitutions historie», at de uhøvlede vægge og vindusbuer i
rigs-forsamlingssalen paa Eidsvold var beklædt med barlind. Træets
ved, som er haard og seig, giver et godt materiale for snedkere
og træskjærere. De gamle nordmænd lavede sine buer af
barlind, som da kaldtes yr. Ogsaa andre steder i Europa var det
skik at låve buerne af barlind, og træet var derfor meget
værdifuldt; i England var det af denne grund i ældre tid forbudt at
føre barlindved ud af landet.
Anvendelsen af barlindens ved til buer og andre
brugsgjen-stande er meget gammel. I pælebygningerne i Østerrige og
Schweiz findes der buer, knive og kamme af barlindtræ.
Særlig i ældre tider knyttede der sig megen overtro til dette
træ. Det antoges, at barlindgrene havde en evne til at beskytte
mod ondt. 1 enkelte katholske lande medbringes grene af
barlind som «palme» i kirken paa palmesøndag.
Barlind indeholder i veden, barken og bladene et giftstof,
der betragtes som skadeligt for enkelte dyr, særlig heste. De røde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
