- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
336

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

336

JARLSBERG Of. LARVIK AMT.

stjerne (erigeron acer) og grisøre (,hypochoeris maculata) en temmelig
hoi plante med de ofte mørkflekkede blade samlet i roset ved
grunden af stængelen, som gjerne kun har en eneste, men stor
gul kurv i spidsen. Endelig iagttoges her ogsaa den høie,
staselige, mørkbladede kongslys (verbascum nigrum) og engknopurt (centaurea
jacea) med fioletrøde blomsterkurve.

I samme engbakke saaes desuden en liden gul kløverart,
trifolium procumbens, en plante, som hos os kun er udbredt i de
sydligste og laveste kystegne; den iagttoges ogsaa ved Hem, lige
ved ysteriet. Den forekommer ogsaa paa et par andre steder i
amtet, saaledes f. eks. paa Solistrand ved Horten og ved Larvik.

Lignende vegetation havde ogsaa torre engrabber ved
Hanevold, hvor der voksede smaakrat af roser, asp og or. Af urter
saaes her skogstorkeneb, rød pragtstjerne, firkantet perikum, teiebær,
jordbær, tveskjægget veronika, solblom, tiriltunge, præstekrage, blaafjær.
bugtet kløver, bakkestjerne, gjeldkarve, harerug, guldris og harelab
(ignaphalium dioicum), foruden græs, som sølvblinke og engrap.

Her skal omtales et par planter, som optræder hyppig flere
steder i amtet, og som gjør sig let bemærket, hvor de findes.
I egnen om Holmestrand, men ogsaa andre steder, som f. eks.
Østerøen, er landøyde eller engsvinebloni (senecio jacobæa) almindelig
at se ved veikanter og ved Holmestrand ogsaa langs
jernbanelinjen, hvor den lidt ud paa sommeren, naar den blomstrer, lyser
vakkert op med sine straalende gule blomsterkurve. Planten er
kraftig, stivt opret og har store, lyreformig finnede blade. En
anden plante, den i Vestlandets kystegne meget almindelige store
syre, rumex obtusifolius, er udbredt flere steder i amtet, saaledes
ved Holmestrand, i Sandefjord og Larvik. Plantens store blade
er hjerteformede ved grunden og udmærker sig især ved nervernes
smukke linjer.

Vækstlivet i og ved ferskvand og paa vaade steder.

I amtets ferskvande, i sumper og paa myrer gjenfinder vi de
samme planter, som vi er vant til at se paa disse voksepladse
ogsaa i andre af landets egne. Paa vandflader sees hyppig de
svømmende, brunlige blade af vandaks eller aaborrblom
(pota-mogeton), af hvis arter potamogeton natans er den almindeligste,
eller de friskt grønne, næsten græssmale blade af flaatgras eller
pindsvineknop (sparsjanium), hvis stængler med de kuglerunde,
en-kjønnede aks stikker op over vandfladen. Mest iøjnefaldende er
dog vandliljerne, den hvide nøkkerose, ogsaa kaldt tjørnfrue og nykkje
blom (nymphæa alba), og de gule nøkkeroser eller nykkjegull (nuphar
luteum og pumilum). Helt nedsænket i vandet er vasrylk eller
tusenblad (myriophyllum alternifiorum) med de kransstillede,
haar-formig finnede blade og Mærerod (utricularia), hvis findelte blade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free