Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET.
337
er forsynet med smaa blærer, der er indrettet til at fange og
fastholde smaa vanddyr. De maskeformede gule blomster hæves
paa stilker op over vandspeilet.
Langs bredderne er der paa den sumpige bund andre planter;
en hel del af disse rager høit i veiret og vokser selskabelig i
store skarer, idet deres rodstokke vandrer let gjennem den løse
bund og grener sig sterkt i denne. Fra rodstokkene udgaar i
stort antal lodrette skud op i dagen. Denne sumpvegetation
dannes for størstedelen af græs og siv eller med dem beslægtede
planter. Meget almindelig er tagrør eller vasrøyr (phragmites
communis), det største af alle vore græs; det kan nemlig blive over
3 ra. høit. Straaene af denne plante benyttes i Danmark til at
tække hustage med. Hyppig deltager ogsaa et andet meget høit
græs, strandrøyr (phalaris arundinacea) i denne vegetation, ligesom
mannagræs (glyceria fluitans); det sidste er mindre stivt opret end
de andre og kan endog ofte sees flydende paa vandet.
Mannagræs er et udmerket fodergræs; i visse egne af Mellemeuropa
samles ogsaa kornene, der bruges til menneskeføde, «mannagrød».
Ved vandbredder sees almindelig de forholdsvis store star,
carex ampullacea med de blaagrønne blade og sennegræs (carex
vesicaria), hvis blade er rent grønne og bredere. Endvidere
forekommer elvesnelden (equisetum fluviatile) med de mørkegrønne, oftest
grenløse stængler, det høie konglesiv (scirpus lacustris), samt knopsiv
(juncus covglomeratus), med den kuglerunde og mørkebrune, tætte
blomsterstand, og lyssiv (juncus effusus) med mere aaben, lysebrun
blomsterstand.
De to sidstnævnte siv er i ældre tid i de nordlige lande
meget brugt til væger, særlig i talglys. Den faste rand i
stænglernes omkreds blev først fjernet, og den indre streng,
som er porøs, blev en god væge.
Af andre planter, som ikke er sjeldne ved amtets
ferskvande, kan nævnes den skjærmblomstrede melkerod (peucedanum
palustre), den høie kattehale, som ogsaa kaldes raudgaupla eller
silkedokke (lythrum salicaria), hvis røde blomster danner et langt
tætblomstret aks, endvidere gulddusk eller bjønngaupla (naumburgia
thyrsißora) med gule blomsterklaser paa fine stilker fra
bladhjørnerne. Hist og her sees paa dyndet bund den vakre
myr-kongle (calla palustris), som meget minder om den i stuerne dyr
kede «kalla». Endelig kan ogsaa nævnes vasgror (alisma plantago)
med kjæmpelignende blade og 3-taIlige lysfiolette blomster i
pyramideformet samling, samt bukkeblad eller bokkeblekkja
(meny-anthes trifoliata), hvis lyserøde blomster er fryndsede indvendig.
Ved grøfter og damme eller lignende steder vokser brøndsaks
eller brøndsle (bidens tripartitus), en kurvblomstret plante, som
22 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
