Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
,-363
Forstmester Gløersen formodede, at bøkeskogen i Seim stammede
fra bøkenødder hjembragt fra udlandet af vikinger i gammel tid.
Forstmester Aars bemærker, at den ved Seim voksende bøkelund
indskrænker sig til et areal af 6 å 8 tønder land, og at det er
vel hævet over enhver tvil, at den i sin tid er opstaaet efter
kunstig kultur, og om bøken ved Larvik udtaler han som sin
mening, at den ad kunstig vei er indført fra Danmark, med
hvilket land disse egne og specielt grevskabet, inden hvis omraade
mere end halvparten af hele landets bøkevækst forefindes,
gjennem aarhundreder har staaet i meget livlig forbindelse, en mening,
til hvilken ogsaa andre forstmænd har sluttet sig.
I et senere arbeide udtaler dog forstmester Aars og vistnok
med rette, «at boken har været stationær lier i trakten lige fra
den forhistoriske tid maa ansees rimeligt». Han anfører at
Peder Claussøn Friis i 1611 i sin «Norriges oc omliggende Øers
sandfærdige Bescriffuelse» omtaler bøk i Nedenes len: «I dette
Læn ere to smaa Bøgeskoufue, oc siden findes ingen Bøgetræer
der Vesten eller Norden fore i dette Land, men Østen fore findis
Boketræer nock allevegne.» Videre omtales i Norske Registranter
et kgl. reskript af 28de juli 1616, hvorefter:
Gnnde Lange skulde forbyde i hans len at hugge eller
udføre af bøkeskogen undtagen til Hs. Maj.s egen fornødenhed;
ligesaa fik Peder Ivarssøn (Jernskjæg) samme dag paabud om at
forbyde hugst i bøkeskogen i hans len. I brev af lode oktober
1623 til Ove Gjedde, lensherre i Brunla len, tillades det
bønderne i Sandeherred at ophugge gammel, vindfalden bøkeved,
dog maatte ingen bøkeved fra roden hugges uden kongens
særdeles tilladelse. I reskript af 20de april 1626 til Ove Gjedde,
heder det, «at han skal tilsætte en mand i lenet, som kunde
kjøbe bøkeveden, som det var forundt bønderne at sælge, og
paase, at bønderne ikke skulde udstjæle bøkeskogene».
Spørgsmaalet, om boken i Norge er plantet, er vistnok
gammelt. Kraft skriver i 1822:
Om de herværende bøkeskoge, næsten de eneste i Norge,
er af naturen hensatte, hvor de findes, eller i en senere alder
plantede der, derom er meningerne delte. De fleste synes at
ville besvare det sidste led af spørgsmaalet bekræftende i
betragtning af, at boken findes her og i Jarlsberg fogderi paa en
breddegrad langt over den, hvorpaa dette træ ophører at vokse i
Sverige; og da de forstkyndige ansætter de herværende bokeskoges
alder til omtrent 150 aar, saa kunde det synes, som bøkeskogene
i en senere tid og navnligen, medens Gyldenløve eiede Larvik
grevskab, hvilket mange paastaar, her var plantede. Men at
bøke-træet i Norge er langt ældre, bevises af flere bestemmelser i vor
lovgivning. Et reskript af 28de marts 1630 forbyder nemlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
