Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
JARLSBERG Of. LARVIK AMT.
udførsel af spirer, master, bok, ek, avnbøk, ask og asp ved
fremmede skibe, da saadan last alene maatte udskibes i de norske
undersaaters egne orlogsskibe, som de havde paataget sig at lade
bvgge til landets defension, og et reskript af 25de februar 1633
indeholder, at kongen, paa grund af den de norske orlogsskibe
tilstaaede frihed at udføre bøketømmer, har tilladt Jacob Lambrechs
til Dortrecht i Holland at handle med nogle saadanne skibes
udredere, paa et aars tid eller to, om at udføre bøkestammer, enten
de leveres i Norge eller i Holland m. m. 1 forordning af 9de
april 1643 om trælastudførsel, § 2, og 2den marts 1647 om
tolden af nederlandske skibe, § 8, forbydes ligeledes fremmede
at udføre blandt andet bøk og avnbøk. Bøkeskogene maa
følgelig mindst være 2 til 300 aar gamle her i landet.
At bøken har været her i Norge fra forhistorisk tid, er
sikkerlig rigtigt. En del af de ornamenterede gjenstande fra
Osebergskibet, der er over 1000 aar gammelt, er af bøketræ.
Dette er jo i og for sig intet bevis for, at der dengang voksede
bøk i amtet, thi træet som skibet kan være indført, skjønt det
vel ikke er sandsynligt.
De afgjørende grunde for, at bøken ikke er plantet, er
botaniske. Til forstmester Gløersens tanke om, at bøken i Seim
var indført ved folk i vikingetiden, bemærker .4. Blytt, at boken
her er vild og ikke plantet; thi i bøkeskogen her findes flere for
bøkeskogen eiendommelige soparter, og disse kan vanskelig have
vokset her, om bøken var indført ved bøkenøtter af vikinger.
Navnet Bøkevold som navn paa en af gaardene her, er i
denne forbindelse af interesse. Dette navn er kjendt i 1611, og
det heder i «Norske Gaardnavne», at navnet synes at være
gammelt, skjønt det ikke er nævnt i ældre kilder. Dets gamle form
har været Bækivçllr, sammensat med bæki, sted bevokset med
bok, bok. Efter dette var der her et sted bevokset med
bøke-træer j>aa den tid, da gaarden flk navn.
Men om det end tør ansees som sikkert, at boken baade i
Jarlsberg og Larvik amt og i Seim i Søndre Bergenhus vokser
vildt, eller er indkommet uden at være indført af folk, saa er
spørgsmaalet om, hvorledes den er kommet hid, ikke løst Den
formerer sig let og den har i dele af amtet betingelser for at
trives godt. Den har store, tunge frø, som ikke som furuens
og granens kan føres let af vinden, saa bokens fremrykning
foregaar sent.
Boken er ligesom granen et sent indvandret træ, og de er
begge i fremrykning i modsætning til furuen og de kjælne løvtræer.
De spredt forekommende løvtræer som ask, ek og løn
tilhører en sydligere flora og kan nu kun naa fuld udvikling paa
lune steder med ly og solvarme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
