Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Rollag 23 pct., men ogsaa her vokser skogen mest i dalforerne.
I Flesberg og Sandsvær, hvor skogarealet for hvert af herrederne
regnes at udgjøre 64 pct., er det kun de høieste fjelde, som er
skogløse. I Lardal og Hedrum herreder regnes 76.0 og 64.2 pct.
for skogland.
I ældre tid var Kongsberg sølvværk og Fritsø værk
eneberettigede til indkjøb af trævirke i Numedalslaagen, og ingen anden
drev dengang flodning i vasdraget. Flødningen laa utider
solv-værkets forstvæsen, og indkjøb af trævirke saavel til sølvværket
som til Fritsø brug besørgedes af sølvværkets overførster med en
assistent fra Fritsø værk. Tømmeret indkjøbtes om hinanden
uden hensyn til de enhver af disse værker underlagte distrikter.
Da Kongsberg solvværks sagbrug kun var materialsage, medens
Fritsø sagbrug skar udskibningslast, gik almindeligt tømmer under
5 alens længde til sølvværket, det, som holdt 6 alen, kjøbtes til
Fritsø værk. Længere sagtommer benyttedes som regel først
senere.
Kongsberg sølvværks privilegier blev. da sølvværket
nedlagdes i 1805, tillagt det for kongelig regning opførte Kongsberg
jernværk. Efterhaanden blev privilegiernes bestemmelser ikke
haandhævede og bortfaldt tilsidst, uden at de var ophævede.
Foruden tømmer trængte Kongsberg søl v værk en mængde
trækul, hvorfor der kjøbtes adskillig ved (saakaldt lagterved) af
større dimensioner for at forkulles. Meget ved forkulledes ved
den saakaldte Kuliebund ved Bikjen, straks ovenfor Kongsberg;
men ogsaa paa mange andre steder brændtes kul.
Da sølvværket var eneberettiget til indkjøb af alt trævirke,
maatte værket forsyne indbyggerne i bergstaden med ved.
Derfor blev fremflødet en mængde lagterved foruden den. som
benyttedes af sølvværket. I almindelighed flk indbyggerne af
Kongsberg veden for samme pris, som den kostede solvværket.
Tilvirkningen af trækul er i de senere aar ophørt. Derimod
flødes fremdeles til sølvværkets og Kongsberg bys forsyning.
Tabet af lagterveden under nedflodningeu varierer med 15—20 pct.
1 vasdraget nedenfor Kongsberg kom i ældre tider lidet
tømmer paa strækningen mellem Kongsberg og Vittingfoss, men
nedenfor Vittingfoss dreves adskillig flødniug til Fritsø sagbrug og
jernværk.
Da Larvik grevskab i 1817 var blevet kjøbt af et
interessentskab, blev dette og sølvværket enige om, at sølvværkets forstvæsen
skulde besørge den hele flodning fra Skagoset i Nore til
Kongsberg, samt i de paa denne strækning i Laagen faldende tverelve.
Ovenfor i Nore og Opdal var da endnu ingen
flødningsiudretuin-ger; forst i 1850-aarene anbragtes en del flødningsdamme af
lastehandlere fra Drammen, som havde kjøbt en del skog til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
