Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRER.
,-385
ildhugst. Omkostningerne ved den flødning, som af solvværket
blev besørget udfort overensstemmende med den indgaaede
overenskomst, skulde fordeles forholdsvis efter indkjobssnmmen paa
de kvanta, der blev nedflødet.
I 1824 solgte staten saavel Kongsberg jernværk som
Kongsberg sagbrug, men sølvværket skulde holde vedlige alle
flodnings-indretninger fra Skagsoset til Kongsberg stadshængsle, og det skulde
besørge afstikningen af sagbrugets tommer til sagbrugets lænse
mod en bestemt hængsleleie for hver tylvt tømmer.
Der bestemtes ogsaa videre, at saafremt sagbrugseierne gjorde
indkjøb af sagtømmer til en af de tverelve, hvortil solvværket
havde indkjøbt tømmer eller lagterved, skulde deres tommer
medtages i solvværkets flødning, og omkostningerne fordeles i
forhold til værdien af det nedflødede kvantum.
Ogsaa andet for privat regning indkjøbt tømmer medtoges
dengang i sølvværkets flodning paa samme vilkaar, men dertil
havde sølvværket ingen egentlig forpligtelse.
For tømmer, som fra Kongsberg skulde gaa videre til Larvik,
indkrævede sølvværket indtil 1869 7 øre pr. tylvt af saakaldt
«stub», indtil 3.8 m. langt tømmer, og 14 øre for tømmer af
større dimensioner. For hængsleleie beregnede derimod sølvværket
sig intet.
Bestemmelserne for mærkningen var meget strenge og
nøiagtige.
I slutten af 20-aarene var man nodt til at forhøie priserne
paa tømmer betydelig, og siden den tid har tømmerpriserne i
vasdraget i det hele stadig steget.
Da trælasthandlernes antal tiltog, og flødningen blev
betydeligere, var den gamle ordning mindre tilfredsstillende, og i 1866
foreslog sølvværksdirektionen en fællesflødningsforening for øvre
Laagen. Foreningens love approberedes ved kgl. resi. af 28de
november 1866.
Sølvværkets ledningslænser og flødningsdamme i ovre Laagen
overdroges fællesflødningsforeningen for en indløsningssum pr.
løbende alen af lænserne og pr. løbende alen damlængde.
Paa strækningen nedenfor Kongsberg har flere fosser og
store bagevjer samt grunde og skjær gjort flødningen vanskelig.
De forholdsvis rige laksefiskerier i elvens nederste del har tildels
været generet af fiødningen.
I nedre Laagen er imidlertid nu adskilligt blevet forbedret,
saa flodningen nu ved en noget rigelig vandføring gaar i
almindelighed godt.
En ulempe for flødningen i nedre Laagen er det, at det
tager forholdsvis lang tid at sortere lasten paa hængslerne ved
Kongsberg; den største del af sommeren er som regel medgaaet,
’25 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
