- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
442

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

442

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

tangbevokset fjeldbund og grundt vand. Længden er omkring
20 cm.

Baade (labrus rupestris) er den mindste og almindeligste af
berggyltfiskene. Den bliver 15 cm. lang og forekommer paa
ganske grundt vand, ved bolværk eller paa fjeldbund, langs hele
kysten op til Trondhjem. Den er ikke sjelden i Kristianiafjorden.
Om vinteren søger den ud paa lidt dybere vand.

Kjødet er spiseligt.

Græsraade (labrus exoletus) er noksaa almindelig fra
Bergenskysten til Kristianiafjorden og Sveriges vestkyst. I
Kristianiafjorden er den ikke synderlig sjelden og bringes paa fisketorvet
om høsten.

Torsken (gadus callarias) er gjenstand for et vigtigt fiskeri.
Fjordtorsken har forskjellige farver: taretorsken er rødbrun,
graatorsken graabrun. Farven skifter dog efter bunden ; samme
torsk er rød paa en bund og bliver graa paa en anden.

Torsken gyder paa 20—30 favnes dyb. Rognkornene er
yrsmaa, saa en stor torsk kan have mange millioner (9—15 eller
mere). Rognen flyder og klækkes nær havfladen, idet den driver
med strømmen.

Fjordtorsken bliver gydefærdig ved 30—40 cm. længde.
Den gyder noget senere end havtorsken.

Al torsk holder sig helst ved bunden. Yngelen lever af
flydende smaadyr (aate) og er selv fode for alslags fisk. Den
storre torsk er et af de glubskeste rovdyr. En torsk kan sluge
fisk af næsten samme størrelse som den selv. Den sluger
hovedet forst og kan ofte gaa og fordøie en fisk i flere dage,
med dens hale hængende" ud af munden.

Torskens udbredelse strækker sig over Ishavet og det
nordlige Atlanterhav. Den gaar ikke söndenfor Biseayerbugten.

De vigtigste torskefiskerier foregaar hovedsagelig paa tre
steder af kysten : I Lofoten, paa kysten fra Stad til Trondhjem
og i Finmarken amt.

Skjønt torskefisket ved Jarlsberg og Larvik amt er
ubetydeligt sammenlignet med disse store fiskerier, er det daglige fiske
af torsk ved amtet og i Kristianiafjorden af vigtighed for
hus-bruget og torvhandelen. Den i Kristianiafjorden fangne torsk
udmærker sig ved sin velsmag. Den fanges mest i maanederne
september—april, mindst i mai-—august.

Hyse (gadus ægleßnus) kaldes paa Østlandet og i Sverige
kolje. Det er en bundfisk, som helst holder sig paa lerbund og
streifer vidt omkring i smaa stimer.

Ligesom torskens er hysens rogn flydende og klækkes i
havfladen. Længden er op til 50, høist 80 ä 90 cm.; den gyder
i marts.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free