- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
443

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKI-: OG FISKERIER.

■443

Hysen er almindelig ved hele kysten og fiskes meget paa
line eller snore. Det er en nyttig madfisk, men ikke saa god
som torsken.

Hvitting (gadus merian gus) er en kystfisk, som holder sig paa
blød bund og lever af alslags smaadyr og mindre fisk. Den er
almindelig langs hele kysten.

Den er en god madfisk, naar den spises ganske fersk.
Den er 20—35 cm. lang, sjelden stort mere.

Den er gjenstand for fiskeri til husbrug og fiskes om
sommeren som sportsfisk af sommergjæsterne i amtet.

Sypige, blege (gadus minutus) kaldes i Bergen kolje; det er en
liden 15—20 cm. lang bundfisk, som helst holder sig paa haard
bund.

Ved Norge er den almindelig paa syd- og vestkysten
nordover til Trondhjem. I Kristianiafjorden fiskes den især i
høst-maanederne, men aldrig i stor mængde.

Den forekommer ikke i slig mængde, at den er nogen vigtig
madfisk, skjønt det er en velsmagende fisk.

Øiepaale (gadus esmarchii) er en noksaa sjelden fisk,
undtagen i Kristianiafjorden i høst- og vintermaanederne. Den er
noksaa liden (20—24 cm. lang) og gaar gjerne sammen med
hvittingen, oftest paa noksaa dybt vand. Den er uden
økonomisk betydning.

Kolmulen (gadus poutassou) kjendes paa dens sorte farve
inde i munden, hvoraf navnet. Kolmulen er hyppig i
Kristianiafjorden. Den blir ca. 45 cm. lang.

Lyr (gadus pollachius) holder sig gjerne paa stenet bund,
paa høist 20—30 favne. Den er hele aaret almindelig ved vor
syd- og vestkyst og er hyppig i Kristianiafjorden. Udenfor
Europa findes den ikke. Det er en af vore nyttigste madfiske og
bliver 60—77 cm. lang.

Sei (gadus virens) kaldes paa Vestlandet mort, naar den er liden,
noget større pale ; den voksne sei bliver indtil 1 meter lang (storsei).
Den holder sig meget i de øvre vandlag og gaar gjerne i større
stimer. Seien streifer vidt omkring og kommer til kysten dels
for gydningens skyld (i aarets første maaneder), dels efter kril,
fiskeyngel eller sildestimer (hele sommeren udover). Om høsten
søger stimerne gjerne tilhavs. Den forekommer i alle fjorde og
er paa vestkysten og i det nordlige Norge gjenstand for meget
vigtige fiskerier.

Sølvtorsk (gadus argentus) er en meget sjelden fisk, fanget i
Kristianiafjorden i 1897.

Lysing (merlucius smiridus) er en meget glubsk rovfisk, som
mest holder sig paa noksaa stort dyb i aaben sjø. Væsentlig
ved gydetiden søger den ind paa grundt vand, gjerne i stimer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free