Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
.JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Den er ikke almindelig ved vor kyst, men forekommer i
Kristianiafjorden.
Skjælbrosme (phyeis blennoides) er egentlig en
middelhavs-fisk, men er udbredt til vor vestkyst, mod nord til
Trondhjem. Den holder sig paa dybt vand (100—200 favne) og er
ikke almindelig hos os. Den er fanget i indløbet til
Kristianiafjorden.
Lange (molva vulgaris) er en bundfisk, som bliver meget stor,
lVä meter og mere. Den holder sig mest enkeltvis paa dybt
vand, 80—150 favne, og lever af anden fisk, torsk, flyndre o. s. v.
Den er almindelig ved hele vor kyst, især paa bankerne udenfor
vestkysten. I Kristianiafjorden er den fisket 1.7 meter lang.
Paa bankerne udenfor vestkysten drives et vigtig fiske efter
lange. Den virkes til klipfisk eller torres. Ogsaa fersk er det
en god madfisk.
Birkelange (molva byrkelange) holder sig paa dybt vand, mest
i den ytre skjærgaard og paa bankerne udenfor kysten. Den er
almindelig ved Norges vestkyst og fiskes i stort antal sammen
med den almindelige lange. Den virkes som denne til klipfisk;
söndenfor Bergenskysten er den sjelden, og det er tvilsomt,
om den forekommer i Kristianiafjorden. Den bliver indtil lVs
meter lang.
Firlraadet tangbrosme (onos cimbrius) fanges af og til ved hele
kysten, især i Kristianiafjorden om høsten og vinteren i fjordens
dyb. Den er omkring 30 cm. lang.
Femtraadet tangbrosme (onos mustela) holder sig paa
tangbund. Den fanges af og til i Kristiauiafjorden, men er ikke
almindelig hos os. Den er høist 30 cm. lang, oftest mindre.
Paddebrosme (raniceps raninus) findes kun i Nordsjøen
og Østersjøen. Den er ikke sjelden i Kristianiafjorden, hvor den
fiskes i temmelig stort antal om høsten paa line udsat for torsk.
Den holder sig paa ringe dyb, ved bergvægge og mellem tang.
Paa grund af udseendet spises den neppe, men kjødet skal være
godt. Den bliver høist 30 cm. lang.
Brosme (brosmius brosme) fiskes især paa dybt vand paa
bankerne udenfor vestkysten og ved Nordland og Finmarken, hvor
den tilvirkes som tørfisk og klipfisk. I Kristianiafjorden forekommer
den sparsomt. Brosmen bliver indtil 1 meter lang. Den er en god
madfisk.
Smaasiü (ammodytes lancea) forekommer ved Nordland og
Finmarken om sommeren i umaadelige stimer inde paa grundt vand
paa jagt efter aate. Ellers er den hyppig ved kysten. Siilen
kan skyde pilsnart gjennem sjoen, men kan ogsaa raskt bore sig
ned i sanden, hvor den kan ligge gjemt dybt nede i lang
tid. Den holder sig mest paa grundt vand nær stranden. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
