Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■469
eller muligens noget dybere. 8—30 m. er den dybde, hvori de
fleste opholder sig. Dybden er noget forskjellig efter aarstiderne.
Om vinteren, naar de øvre vandlag bliver kolde, lever den noget
dybere end om sommeren.
Hummeren maa betragtes som et i det hele stationært dyr,
som ikke i lighed med flere af vore fiskearter foretager lange
vandringer. Der er imidlertid fra hummerfiskere og andre ogsaa
fremsat meninger i modsat retning. Dels har man fundet
hummerindivider, kjendelig paa et eller andet mærke, langt fra
den plads, hvor de oprindelig horte hjemme, dels mener man
sig at have seet store skarer («færder») af hummer oppe i
vandet, altsaa svømmende, noget som kunde tyde paa, at de var i
begreb med at foretage en længere vandring.
Paa Kvitingsø blev i 1899 mærket 100 hummere og siden
sluppet paa to forskjellige steder i øgruppen. Vaaren 1900
opfiskedes af disse hummere 40 stykker, og af disse var der kun
én, som havde fjernet sig fra den plads, hvor den var udsat,
saa langt som omtrent 1 Vs km. De fleste fangedes omtrent paa
den samme plads, hvor de var udkastet, eller i nærheden. Vaaren
1901 opfiskedes 10 stykker, 1902 erholdtes 15, 1903 7 og 1904
2 stykker. Samtlige disse fangedes i nærheden af de steder,
hvor de var udsat, ingen havde fjernet sig saa langt fra
udsætningspladsen som den ene, der havde vandret 1 Va km. Af de
udsatte 100 stykker fangedes i løbet af 5 aar 74 stykker.
Hummeren er hovedsagelig et natlig dyr, som i regelen først
om aftenen gaar ud for at søge sin føde.
Hummerens skal er haardt og forkalket og kan ikke vokse i
længde og bredde. Hummerens vækst foregaar under det haarde
skal. Under det gamle skal dannes et nyt, ganske tyndt, bøieligt
og uforkalket. Naar det gamle skal er sprængt, kryber dyret
ud af samme, dets legemsdele kan nu vokse, da skallet ikke
længer gjør nogen modstand, og fortykkelsen og forkalkningen
af det nye begynder. Ved skalskiftningen skiftes alle haarde
dele, til og med de tyggeredskaber, som findes paa indsiden
af mavens vægger. Det gamle skal giver derfor et
fuldstændig nøiagtig billede af hummerens forkalkede eller
hornar-tede kropsdele.
Hunhummeren ved Norges kyst gyder sædvanlig kun hvert
andet aar. Ved Norges sydkyst bliver hunhummeren kjønsmoden
ved en længde af 22 til 23.5 cm.
Hvis 24 cm. for Skage rak kysten skulde fastsættes som
mindste maal for fangst af hummer, saa vilde forandringen medføre,
at mellem 60 og 70 pct. af den nuværende fangst maatte
udkastes. Forholdet vilde, efterhvert som de mindre individer
voksede til, udjevnes, men først 4 aar efter forandringen vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
