Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
.JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Fiskeren kan saaledes ikke faa udsat mere end i høiden 12
hove, forend han bliver nødt til at trække den først udsatte.
Den bedste tid for hovfiskeriet i Drammensfjorden er, efterat
isen har lagt sig om vinteren. Man hugger da hul paa isen og
sænker hovene tilbunds. Man pleier at lade hovene hænge en alen
eller saa omtrent fra bunden
For endel aar tilbage dreves dette hovfiskeri mere end nu;
men det har ogsaa i de senere aar i enkelte af
viutermaane-derne beskjæftiget adskillige personer. I januar og februar 1900
dreves et indbringende fiskeri paa hele strækningen fra Svelvik
til Helle (1/a mil indenfor Svelvik). Antallet af rækefiskere var
70—80. Hver fisker brugte 6—10 hove. De heldigste kunde
fiske for optil 8 kr. om dagen.
Den forholdsvis største fangst, der nogensinde er blevet gjort
med hove, blev angivet at være 17 liter paa en dag med 7
hove og 7 træk pr. hov.
Hovene fisker lidet, men de er billige og kræver forholdsvis
liden anstrengelse, saa selv gamle folk kan benytte dem.
Strømmen er den værste hindring for hovfiskeriet. I
Dram-mensfjorden maa man ofte opgive fisket for strømmens skyld.
Ligeledes kan de vanskelig benyttes i farvande, hvor piraalen
(slimaal) findes, da disse straks fordriver rækerne for selv at
fortære agnet.
Udbyttet af rækefisket i glip er meget forskjelligt. 38 ræker
i en hov efter 1 times forløb ansees som en udmærket fangst,
15 ræker god fangst, 10 ræker upaaklagelig fangst. Det har
hændt, at en fisker i 7 hove med 7 træk pr. hov paa en dag
har fisket 2000 storræker, hvilket gjør gjennemsnitlig omtrent
40 stykker pr. træk. Denne fangst er ren undtagelse. Der
regnes 120 ganske store ræker pr. liter, og saadan fangst
udgjorde hin dag 167a liter. Rækerne solgtes i Drammen for
kr. 1.00 pr. 100 stykker av de store eksemplarer, 35 øre pr. 100
af de mindre.
Før ræketrawlen kom i brug, var som berørt de eneste
steder her i landet, hvor fiskeriet var kjendt, Svelvik og et par
andre nordenforliggende steder i Drammensfjorden (Selvik, Helle,
Gullaug o. a. st.), hvor fiskeriet foregik med hove. Om denne
ræke forekom paa ander steder i Kristianiafjorden, vidste man
ikke, om man end lejlighedsvis havde fundet den i
torskemaver.
Man antog, at den hørte hjemme i de arktiske farvande, og
at ræken ved Svelvik var en overlever fra istiden.
Ved anvendelsen af ræketrawlen paa dybere vand fandt
dr. Johan Hjort i 1898 svelvikræken i store mængder i
Langesunds-fjorden og Breviksfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
