Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■471
En stor del af grundvandsrækerne yngler to gange i løbet
af sommermaanederne.
Antallet af æg varierer efter rækens storrelse, fra 300 til
ca. 2500.
Larverne svømmer frit omkring i 3 til 5 uker og skifter
hud gjentagne gange.
Ved det 6te hudskifte har de opnaaet en længde af 8—-9
millimeter og fører da ikke længer et fritdrivende liv, men kravler
omkring paa bunden som voksne ræker.
Ved 1-aars alderen har hunnerne en størrelse af ca. 5 cm.
og er nu kjønsmodne. Gjennemsnitsstørrelsen for voksne hanner
er knapt 4 cm., hvilken de har opnaaet allerede ved Vs-aars
alderen.
Strandræken forsvinder fra grundt vand og søger dybet
allerede omkring St. Hans. En af grundene til, at straudrækerne i
de senere aar fiskes mindre, er den, at fiskere langs fjorden
finder det mere lønsomt at drive aalefangst.
Grundvandsrækerne finder i de danske farvande langt større
sammenhængende arealer til sin udbredelse end hos os, og
grund-vandsformerne, som f. eks. den almindelige lille ræke og den graa
sandræke, hestereje som danskerne kalder dem, findes begge i
langt større masser end her i Norge, hvor den bratte kyst kun
byder dem afbrudte smaafelter paa smale «hykler» langs strand
og fjorde.
Sveiv iksræken, drammensræken, storræken er i de senere aar
blevet gjenstand for et vigtig fiskeri. Svelvik og et par andre
steder i Drammensfjorden var tidligere det eneste sted i verden,
hvor dybvandsræken fiskedes. Men her er fisket gammelt. Kraft
anfører i 1822, at det fordelagtige rækefiske ved Svelvik da var
næsten ganske ophørt. Følgelig var dette fiske drevet længe før
1822. Til rækefisket i Drammensfjorden har altid været benyttet
hov (glip). Den bestaar af en tyk staalring af ca. 80 cm.s
diameter, hvortil er fæstet en omtrent 50 cm. dyb pose knyttet af
tyndt fiskegarn. Tidligere benyttedes istedetfor jernringe store
trægjorder af den dobbelte diameter forsynede med blysok; men
disse er forlængst afskaffede, da de smaa hove har vist sig at
fiske ligesaa godt.
Til agn benyttes fed sild, som bindes paa hovene paa
indersiden, 8 ä 10 smaastykker i hver hov. Makrel skal
ogsaa være udmærket som agn. Agnet maa helst skiftes hver
anden dag.
Hver rækefisker bruger i almindelighed 7—8 hove paa en
gang. Nogle kan bruge optil 10—12, men dette er ogsaa høiden.
Flere hove kan en mand ikke godt haandtere, idet de ikke bør
hænge længere ved bunden end 1 time ad gangen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
