- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
474

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

ligner det Sorte hav, hvor der i det store dyb midt i havet
ligeledes findes et sort stinkende bundmateriale uden levende
organismer og med svovlvandstof opløst i vandet. Ogsaa i det
Sorte hav findes en terskel (ved Bosporus), og derfor staar vandet
indenfor stille, og livet er uddød langs bunden. Ogsaa fra
Østersjøen kjendes noget lignende.

Dr. Hjort benyttede under sine fjord undersøgelser i 1898 et
kranfartoi. men samtidig anstilledes provefiske med seilfartøier,
6 til 8 tons skoiter, og prøvefisket med disse faldt heldig ud,
saa fiskeriet raskt tiltog. Eftersom fiskeriet kom mer og mer
igang, fandtes det ene nye fiskefelt efter det andet. Trawlen
undergik flere forbedringer, eftersom øvelsen i trawlens
manøvrering og i dette nye fiskeri i det hele taget tiltog.

Skoiter benyttes nu almindelig til ræketrawling i
Kristianiafjorden. Enkelte smaa dampbaade har ogsaa lejlighedsvis drevet
ræketrawling. Trawlen sættes ud, medens fartøjet gaar frem
med sagte fart.

Naar trawlen er i bunden og slæbningen begynder, reguleres
farten ved hjælp af minkning eller tilsætning af seil. saaledes at
fartøjet kommer til at gjøre mellem 1/i og 1 knobs fart.

Trawlen slæbes nu saalænge som der er jevn bund at slæbe
paa, optil 3 timer ad gangen; stort længere felter findes der
ikke. At hive op og sætte ud kræver en time; selve
indhiv-ningen er et anstrengende arbeide.

Er det første træks fangst kommen paa dæk og trawlen
atter sat ud, renses og koges rækerne straks. Dette er ofte et
langvarigt arbeide; meget ofte maa adskillig tid ofres paa
at pille fra tang og uvedkommende dyr, som trawlen har
taget med sig. Ligeledes sorteres rækerne efter storreisen.
Til at koge rækerne bruger man som regel store
suppe-kjedler. Ombord koges altid i sjovand, hvortil der tillige
tilsættes adskillig salt. Kækerne gives heri et opkog paa ca. 10
minuter.

Fangsten afhændes til opkjobere. som har gjort istand kasser
og malet is til at modtage fangsten.

Det gjennemsnitlige daglige udhytte for en skoite har
været 20 til 40 kg. Det har hændt, at der er taget 124 kg.
og mere.

Rækefisket hører til det daglige fiske, der kan drives hele
aaret igjennem, og det er en almindelig mening blandt dem,
der har slaaet sig paa det, at det er et lønnende og sikkert
arbeide.

Fiskeriet foregaar, som nævnt, hovedsagelig paa 50—-80
favnes dybde paa jevn bund, dækket med fin slik. Af saadanne
mudderflak eller kulper» er der adskillige i Kristianiafjorden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free