Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKF. OG FISKERIER.
475
og i alle er der trawlet ræker i større eller mindre mængder,
helt fra fjordens inderste dele til udenfor dens munding i
havgabet, saaledes i Bundefjorden, basinet mellem
Steilene—Slemme-stad—Bjerkøen, mellem Haaøen og Graaøen, Drøbaksundet,
basinet mellem Holmestrand—Filtvet—Jeløen—Horten, og adskillige
pladse i fjordens ytre del, hvor maaske de interessanteste felter
findes. Der er lauge, smale felter, render, der paa sine steder
kun kan være et par baadlængder brede, og smaa, kun nogle
kabellængder lange og brede felter. Men selv i de mindste
af disse, hvor man knapt kan have trawlen i bund længere
end 20—30 minutter, kan der have været flere skoiter paa samme
lille flek, som den ene dag efter den anden har gjort meget
lønnende fangst. Bliver udbyttet mindre paa en flek, flyttes over
til en anden, og en tid efter vil man atter finde den gamle
plads rig paa ræker. For at finde de for trawling skikkede
steder, maa fiskerne have nøiagtige peilinger, for ikke at komme
bort i fjeld og sten.
Paa bløde mudderstrækninger paa 40 — 80 favnes dybde er
det, at fiskeriet efter dybvandsræker hovedsagelig foregaar paa
Østlandet, men ræken forekommer paa temmelig forskjellig bund.
Bund med fjeld, sten o. lign. lægger imidlertid stængsel iveien
for det slags redskab — trawlen — hvormed større mængder
af denne art kan paavises. Man har dog gjort den erfaring, at
jo tættere ind under fjeldskraaninger nede paa dybet man kan
komme, desto rigere fangst kan man faa — ialfald til visse tider
af aaret.
Dybvandsræken er funden helt ned til et dyb af ca. 200
favne; men som nævnt foregaar fiskeriet efter denne art i de
østlandske fjorde hovedsagelig paa en dybde af mellem 40 og 80
favne. Paa 90 og 100 favne findes den særdeles talrig i de
søndenfjeldske fjorde vestenfor Lindesnes. I Drammensfjorden
foregaar fiskeriet paa 26—30 favne. Selv saa grundt som 20
favne er der i Kristianiafjorden til visse tider af aaret blevet
fisket betragtelige mængder.
I september træffes de förste «rognræker» med ydre rogn;
fra da af og hele høsten og vinteren udover vil der kunne fiskes
«rognræker . I begyndelsen er rognkornene meget smaa, men
tiltager i størrelse efterhvert.
I februar—marts kommer de smaa larver ud af ægget,
stiger op til overfladen og begynder sit fritdrivende liv, i
hvilken tid de gjennemgaar en hel række skalskiftninger. For hver
saadan tiltager de i størrelse og nærmer sig tillige mere og mere
moderdyret i udseende. Der er fundet mindst 8 forskjellige
larvestadier. Naar larven kommer ud af ægget, har den en
længde af 3 mm. Efter 8de skalskiftning har den en længde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
