Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKI-: OG FISKERIER.
■481
forbindelse er det værd at erindre, at det fra meget gammel tid
har været i brng at bære fisk fra et vasdrag til et andet, om
end dette fortrinsvis har været tilfældet med de madnyttige fiske.
Det er sikkert, at i vande i Laagens vasdrag er der fra
gammel tid baaret fisk op. I et vidneprov i Efteløt stevnestue
i Sandsvær 2den mai 1538 spørges der, om der var fisk i nogle
vande, som laa til gaarden Vettestad i Efteløt. Vidnet Erland
Aasulfssøn svarede nei, det er ingen fisk, liden du vil selv bære
den deri. Dette gjælder Stølevatn, 590 m. o. h., eller
nærliggende vande. Under en proces om disse vande i 1735 oplystes
det ved et vidneprov, at en mand ved navn Tharald, som boede
paa Eggar, ved midten af det 17de aarh. bar fisk i et af de
to smaa vande (Svarttjernene) ved Stølevatn. Dette vand, der
før var uden fisk, blev siden et fiskevand og kaldtes
Tharalds-vatn. Svarttjernene ligger syd for Stølevatn i Efteløt, det ene
vand 624 m. o. h.
At bære fisk i fiskeløse vande var efter dette kjendt i
Laagens vasdrag i 1538, og der blev baaret fisk op i Svarttjern
i midten af det 17de aarh.
Paa en runesten fra omkring 1100, som stod paa gaarden
Li i Østre Gausdal, stod der, at Eilif Alk bar fisk i Rausjo
(se Kristians amt, bind I, pag. 416). Den kunst at skaffe fisk,
og da nærmest ørret, i fisketomme vande, er efter dette urgammel,
og i mange høitliggende vande er vel ørreten kommet paa kunstig
vis, uden at traditionen derom er bevaret.
Ørret (salmo eriox) er almindelig udbredt i elvene og i
ind-sjøerne. I mange smaabække, saaledes baade i Fon og Vivestad,
helt oppe ved Krøkli, gaar der ørret af optil 20—30 cm.s længde.
Særlig rig paa ørret er dog ikke mange indsjøer, vistnok fordi
gjedden har saa stor udbredelse i mange af de lavtliggende vande.
Abboren er ogsaa meget udbredt, og den skader ørretbestanden.
Rør, røyr (salmo alpinus) er en udmærket madfisk; den er
ikke meget udbredt, men forekommer dog i enkelte vande,
saaledes Blindevatn, 143 m. o. h., paa grændsen mellem Strømmen
og Sande herreder og i Haukesjø paa grændsen mellem Lardal
og Slemdal.
Abbor, tryte (per ca fluviatilis) er udbredt og forekommer i de
allerfleste vande i amtet. Abboren er en værdifuld
ferskvandsfisk, men en graadig rovfisk og meget seiglivat.
Abbor forekommer i Borrevatn, Akersvatn, Gogsjø,
Farris-vatn, Hallevatn, Hillestadvatn, Revuvatn o. s. v. ; den
forekommer ogsaa i de høitliggende vande i Lardal, saaledes i Store
Trytevatn, 570 m. o. h., paa grændsen mod Sandsvær.
En abbor paa l1/« kg. blev i august 1913 fisket i Hallevatn.
31 — Jarlsberg og Larvik amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
