- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Første del (1914) /
482

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

.JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Gjedde (esox lucius) er en af de graadigste og kraftigste
ferskvandsfiske, der gjør stor skade paa al anden fisk ; den tager laks
og ørret næsten af samme størrelse som den selv. Den kan
blive over 1 m. lang, men forplanter sig før den er halvt
saa stor.

Gydningen foregaar om vaaren paa grundt vand, hvor ogsaa
de mindre gjedder holder sig det meste af aaret. De større
gjedder søger, især om vinteren, dybere steder. Den er en
middels god madfisk; de smaa er bedst. Den bør ikke indføres i
andre vande, især hvor ørreten kan trives.

Den er meget udbredt i amtet, findes saaledes i Borrevatn,
Akersvatn, Gogsjø, Farrisvatn og i Laagens vasdrag, hvor dog
de høiereliggende indsjøer er fri for gjedde.

Gjedden fanges helst om vaaren, naar isen løsner.

Aalen (anyuilla vulgaris) er meget udbredt i amtet, og har
fra gammel tid været gjenstand for fangst. I et diplom af 1404
nævnes en aalegaard under Staks vatn i Andebu. Dette er
vistnok de ældste overleveringer om fiske af saakaldt nedgangsaal i
vort land.

I Hartvig Krummedikes jordebog, der paabegyndtes i 1456,
nævnes aalefisket i Hillestad vasdraget i Høyrdal, der indbefattede
Hof herred dengang.

Aalen forplanter sig kun i saltvand, men den er udbredt i
de vande og elve, som den formaar at trænge op i fra sjøen.
Aaleyngelen kan tilbagelægge lang vei for at komme op i fersk
vandene, hvis ikke høie fosser og dæmninger hindrer dens
frem-trængen. Mindre fosser, dog saa vidt store, at laks og ørret
ikke formaar at komme op, kan den med lethed naa over. En
enkelt større fos hindrer ikke ganske dens opgang, men for hver
fos bliver antallet af den fremtrængende aaleyngel færre, indtil
vasdraget bliver aaletomt. Dæmningerne danner undertiden
uovervindelige hindringer for aalen. Det er især de nærmest kysten
liggende vande, som har aal.

Den bedste maade at fiske aal paa i ferskvand er fangsten af
nedgangsaalen i elvene. Nedgangsaal kaldes den
forplantnings-færdige aal, som mest om bøsten i august—oktober vandrer ud
af vandene ned over vasdragene, ud over fosser og stryk, indtil
den har naaet havet, hvor forplantningen finder sted.

Naar aalen haj forplantet sig, antager man, at den dør. I
hvert tilfælde kommer den aldrig tilbage til det ferske vand.
Der er derfor ingen grund til at lade den udvandrende aal, der
er vokset op i ferskvand, gaa uantastet ud igjen. Engang
udvandret er aalen tabt for bestandig.

Hovedmængden af aalene vandrer nedover vasdragene mod
sjøen om høsten; de første vandringsaal fanges i begyndelsen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-1/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free