Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN. 5
Aar. Antal hval.
1897 ....................1 946
1898 ....................1 986
1899 ....................1 486
1900 ....................1 402
1901 ....................1 925
1902 ....................2317
1903 ....................2 321
1904 ....................1 973
1905 ....................2 571
1906 ....................1 778
1907 ....................2 324
1908 ....................2 596
1909 ....................5 318
1910 ....................6927
1911 ....................13 800
1912 ....................14 500
1913 ....................18000
Paa grund af den betydning, som hvalfangsten i senere aar
har faaet for landet i almindelighed og for Jarlsberg og Larvik amt
i særdeleshed, tor det være paa sin plads at omtale hvalerne og
fangsten noget nøiere; den ældre hvalfangst i Norge er omtalt i
beskrivelsen af Finmarkens amt.
Literaturen om hvalfangsten er ikke saa liden; i det følgende
er benyttet arbeider af R. Collett, G. A. Guldberg, S. Risting,
E. Diesen og flere.
Hvalerne. Hvalerne er udbredt i alle jordklodens aabne
have, saavel ved den nordlige og sydlige polaris som i de varme
zoner. En del hvaler tilhører kun kolde have, andre begiver
sig i den koldere aarstid til mildere egne. Skjønt enkelte
hvalarter har en meget stor udbredelse, synes der dog at være visse
zoner for deres omflakken, og en del ialfald foretager næsten
regelmæssige vandringer.
Der kjendes omkring 150 forskjellige hvalarter, men de som
har betydning for fangsten eller har havt betydning for den store
fangst, er ikke saa ret mange; det er kuolhvalen, finhvalen,
blaa-hvalen, seihvalen, grønlandshvalen, nordkaperen, bottlenosen og
kaskelotten. Det er disse hvaler, som efterstræbes eller har været
efterstræbt ved de store ekspeditioner. Gjenstand for fangst ved
særskilte ekspeditioner er ogsaa bottlenosen eller nebhvalen samt
hvidfisken.
Hvalernes ydre form har lighed med fiskenes, hvorfor de
tidligere blev anseet for fiske; deraf benævnelsen hvalfisk, som
undertiden benyttes endnu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
