Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Det var den svenske videnskabsmand Karl Linné, som først
henførte hvalerne til pattedj^rene. Hvalernes blod er varmt
ligesom vort, og de aander ved lunger ligesom vi; de giver sine
unger die, og deres melk har omtrent samme farve som
heste-melk. Ligheden med fiskene kommer af, at de lever i havet, og
deraf at legemets form har en vis lighed medfiskenes; halefinnen
er imidlertid forskjellig; fiskenes halefinner staar lodret i vandet
og indeholder en hel del benstraaler, medens hvalernes halefinne
er vandret og indeholder fedt.
Da hvalerne aander ved lunger ligesom de øvrige pattedyr,
maa de med visse mellemrum op til overfladen for at puste,
efterat de lige i forveien har blæst ud den brugte luft igjennem
næseborene eller blæsehullerne. Denne udaanding kaldes
hvalblæst, hvalsprøit, og det ser ud, som om der blev sprøitet vand
op i luften.
Den ved udaandingen følgende vanddusch kommer delvis
deraf, at den fra lungerne med vanddampe mættede luft bliver
afkjølet, og derved fortættes noget vand; delvis rives der vand
med i den kraftige udaanding.
Efter den hurtige indaanding forsvinder dyret, men ikke
længe efter kommer det op igjen for at puste ud og ind. Dette
gjentager sig 2 ä 3 op til 5 gange, og undertiden endnu rtere
gange, hvorefter hvalen bliver under vandet, til den igjen skal
puste. Hvalerne kan være under vandet 10 til 20 minutter og op
til 1/s time, hvad der ikke er nogen sjeldenhed hos de store
hvaler.
Huden er glat og mat glindsende og føles aldrig vaad, naar
dyret er ude af vandet; thi vandet triller af i perler, ligesom
paa en vandfugl. Lige under selve huden kommer et betydelig
lag med fedt, kjendt under navn af spæk, noget lignende som
hos svinet. Spækket bevarer legemsvarmen og beskytter mod
kulden, ligesom landdyrenes haar.
Skelettet viser en forholdsvis stor hovedskalle. Alle
hvalknokler bestaar for det meste af porøs, «svampet» bensubstans,
der indeholder meget fedt. Af disse, ligesom af spækket, udkoges
oljen eller hvaltran.
Den vandrette halefinne, som hvalfangerne kalder «sporen»,
bevæges ved kraftige muskler, saa dyret kan skyde stor fart gjennem
vandet. Brystlemmerne eller «sveivene» .tjener mest kun til at
holde legemet i sin rette stilling.
De svømmer i regelen bølgeformet; naar man iagttager de
smaa «springere» i vandfladen, sees først hovedet, derpaa sænkes
dette og ryggen følger efter og synes at krummes, hvorefter dyret
forsvinder for atter at komme op kort efter og gjentage samme
manøvre. Undertiden kan de skyde en større del af kroppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
