Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
11
Dens føde bestaar af fritdrivende krebsdyr. Foden opløses
hurtig, og maveindholdet har hos de undersøgte individer i
regelen blot bestaaet af en rød, grødagtig masse.
Ungen fødes, som det sj7nes, i vintermaanederne ved
Atlanterhavs-øerne og udenfor Sydvesteuropas kyster.
Nordkaperen er i det hele afhængig af de havstrømme, som
fører aate.
Ved Europas kyster forekom den henimod slutningen af
1600-aarene i overordentlig stort antal og gik om sommeren i
store sværme lige op til Beeren Eiland. Efterhaanden tog
antallet sterkt af, i 1700- og i begyndelsen af 1800-aarene var den
kun kjendt ved enkelte hvaler, som strandede ved Vesteuropas
kyster, og den blev anseet som en i Nordhavet næsten
forsvunden eller uddøende art.
I 1880-aarene begyndte atter enkelte individer at fanges, især
under Island og Færøerne, og den har i de seneste aar vist sig
at forekomme over et forholdsvis stort omraade af
Nordatlanterhavet.
1 mai og juni gaar større eller mindre sværme fra havet
udenfor Sj’dvesteuropa mod nord, og de kan vise sig flokkevis
udenfor Irlands og Skotlands nordkyst, omkring Færøerne og
under Island. De bliver i disse dele af Nordhavet i juni eller
juli, og drager saa atter mod sydvest.
Fra oktober til april er den truffet udenfor Nordamerikas
østkyst og ved Azorerne, ligesom den og paa denne tid har
tilhold ved Afrikas nordkyst og ved Sj’dvesteuropa op i den
Spanske sjø.
I Sydhavet forekommer forskjellige arter slethvaler, hvoraf
ingen endnu er fuldt beskrevet, men som alle staar nordkaperen
saa nær, at de muligens blot udgjør underarter af denne.
De rethvaler, som kaldes «sydhavshvalen» og «japanhvalen»,
er slethvaler, som neppe er forskjellige fra nordkaperen.
Beboerne ved den Biskayske bugt, de saakaldte biskayere, de
baskiske provinsers befolkning, har vistnok været de förste, som
drev en regelmæssig hvalfangst paa havet; de efterstræbte
nordkaperen eller biskayerhvalen.
Franskmændene kjendte hvalfangsten allerede meget tidlig,
om der end ikke var uogen regulær hvalfangst. I et skrift fra
875 (Translation et les miracles de Saint Vaast) berettes der om
hvalfangst paa den franske kyst.
Fra det Ilte aarhundrede er der sikre beretninger om, at
der foregik hvalfangst ved kysterne af Normandi og Flandern.
Wilhelm Erobrer forærede til klosteret i Caen en tiendepart af
de hvaler, der blev fanget ved Dive, og i en officiel bulle fra
pave Eugen den 3dje i 1145 finder man nævnt en gave til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
