- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Anden del (1914) /
10

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

•JARLSBERG OG LARVIK AMT.

I middelalderen og op til midten af 1600-aarene var
nordkaperen den vigtigste af de i Atlanterhavet jagede hvalarter. I
1600- og 1700-aärene indtraf grønlandshvalens store fangstperiode
ved Spitsbergen. I den sidste halvdel af det 19de aarhundrede
blev arterne af finhvalernes familie hovedformaal for
hvalfangsten i Nordeuropa.

Grønlandshvalen horer hjemme i et koldt hav, nordkaperen
er en sydligere form og navnet «glacialis» eller ishvalen er
derfor uheldigt.

Nordkaperen eller biskayerhvalen eller sletbagen (balæna glacialis
eller balæna biscayensis) kaldes i Kongespeilet sléttibaka. Det
heder: I’a heitir en hvalakyn eitt sléttibaka, ok er ekki horn ä
baki (videre heder en hvalart glatryggen, og den har ikke finne
paa ryggen). Den har og været kaldt «Atlanterhavets rethval»,
thi den er udbredt over dette havs tempererede zoner.

Spækket leverer en god og fin olje.

Nordkaperen har en længde af 47—48 fod (14.7—15 meter),
sjelden indtil 53 fod (16.G meter). Hovedets længde er omtrent
lU af den samlede længde, mundvinkelen er bøiet S-formet.

Hunnerne synes gjennemgaaende at have været de største.
En hun, fanget udenfor Irland 14de mai 1910, maalte 52 fod
(16.3 meter), en drægtig hun, fanget ved Island i august 1903,
var 53.5 fod (16.7 meter) laug.

Hannernes længde var i regelen mellem 41 og 46 fod (12.!*
og 14.4 ru.). En han fanget ved Hebriderne var saa fed, at
dens omfang var næsten nøiagtig lig længden, nemlig 45 fod
(14.1 m.)

Farven er i regelen helt sort, men mange har hvide
tegninger paa underliv og bug.

Bardernes antal er paa liver side omkring 250, deres farve
sort eller brunsort.

De længste barder pleier at være 6—7 fod (omtrent 2.1 m.),
hos store individer indtil 8 fod (2.5 m.); hannens pleier at være
kortere end hunnens. Den største maalte barde (Island 1903)
havde en længde af 2.7 m.

Da spækket har en betydelig tykkelse (indtil omkring 260
mm. eller mere), maa den skydes paa nært hold; rammer
harpunen paa rette sted, dør den hurtig, men bliver den blot saaret,
er den voldsom i sine bevægelser, og kan^ være ikke ufarlig for
baadene, skjønt den ikke sætter sig til modværge. Den boltrer
sig rundt i vandet som en kugle, og faar ofte linen rundt
legemet flere gange.

Den ligger ofte længe rolig i vandskorpen, og bevæger sig
da langsomt med blæsehullerne over vandet.

Blæsten kan sees i betydelig afstand og er omkring 5 m. høi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-2/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free