Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Grønlandshvalen eller nordlwalen (balæna mysticetus) kaldes i
Kongespeilet noröhvalr og beskrives der. Englænderne kalder
den tlie right Polar whale, franskmændene la baleine francke,
amerikanerne botchead, tyskerne polar- eller grønlandshval.
Grønlandshvalen mangler ligesom nordkaperen rygfinne; den
er en glatryg eller sletbag, og ligesaa mangler de begge de furer
under bugen, som findes lios de andre bardehvaler. Den er ikke
fuldt saa slank som nordkaperen og har et forholdsvis større
hoved.
Grønlandshvalen har en undersætsig, plump og tyk krop;
hodet er mere end 7s af legemets længde, og mundhulen rummer
i volum mere end brystets og bugens hulheder tilsammen.
Antallet af bardeskiverne paa hver side gaar op til 380, hvoraf de
midterste kan blive henved 2V2 meter (10 å 11 fod) lange,
undertiden længere. Barderne er kulsorte, fintbyggede og yderst
elastiske, deres spids og indre rand lober ud i lange, fine, bløde,
næsten silkeagtige haar. Et voksent dyr kan levere indtil l’/s
ton barder. Et fuldvoksent individ har 45 til 50 fods — 15
til 17 meters — længde, men dyret kan blive større; ifølge
ældre hvalfangstberetninger har kropslængden gaaet op til 60 ä 65
fod eller 20 til 21V2 meter; den naar saaledes ikke op til de
største finhvalarters længde, men til gjengjæld er dens tykkelse
og legemsmasse ganske betydelig.
Grønlandshvalen er en egte polarhval, der aldrig forlader
isen, og den foretager regelmæssige vandringer efter aarstiden.
Om sommeren opholder den sig i de nordligste farvande,
saaledes i det nordligste af Baffinsbugten og op. i Smiths sound,
men eftersom vinteren indtræder, begiver den sig til sydligere
breddegrader; dog ikke længere end til 65 gr. n. br. paa
Grønlands østkyst, medens den vestenfor Grønland kan gaa helt ned
til 58 gr. n. br. Dens felt kan siges at strække sig ruudt polen
i de nordlige ishave, nemlig i havet mellem Spitsbergen og
Grønland saavel som i farvandene omkring Spitsbergen, mellem Grøn
land og det arktiske Amerika samt mellem dettes øer, og i
Behringshavet, det nordlige af det Ochotske hav og i Polarhavet
nordenfor Behringsstrædet.
Den føder kun 1 unge, som er meget stor, 12—14 fod (3.8 til
4.4 meter) lang, og den føder i maanederne marts—-mai.
Grønlandshvalen har helt fra 1611 været gjenstand for fangst,
og jagten efter den var i sin tid meget lønnende. Efter 3
aarhundreder forløb var antallet saa formindsket, at fangsten ikke
lønnede sig mere. Den er et godmodigt dyr, og dens krop flyder i
vandet efter at være dræbt, derfor kan afspækningen og
udtagningen af barderne foregaa uafhængig af landfast station.
Det er tvilsomt, enten englænderne eller hollænderne var de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
