Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
17
første, der drev hvalfangst paa Spitsbergen. Under forsøgene
paa at finde en vei nordenom Europa og Asien eller Amerika til
Ostindien opstod handelen paa Arkangel, og der stiftedes i
England det saakaldte Russia company for at handle her. Man
begyndte at drive hvalrosjagt omkring Nordkap og ßeeren Eiland
og op til Spitsbergens kyster. Det var især kjøbmænd i Hull,
der udrustede fangstskibe til disse nordlige egne. I 1610 seilede
kaptein Jonas Poole til Spitsbergen; han vilde fange hvalros ved
kysterne her. I Spitsbergens fjorde saa han en hel del store
hvaler og indberettede dette til kompaniet i Hull. I 161]
udrustedes 2 skibe, der skulde gaa til Spitsbergen for at drive
hvalfangst; det ene skib førtes af kaptein Edge, det andet af kaptein
Jonas Poole. Kaptein Edge havde med sig 6 biskavere, der var
kyndige i hvalfangst og var forsynede med apparater. Den 12te
juli 1611 fangedes en liden hval, der gav 12 ton olje, den første,
der blev udvundet ved Spitsbergen.
Det ene skib forliste, men ladning og mandskab reddedes,
og de kom i god behold til Hull i september. Grønlandshvalen,
som her fangedes, var paa den tid lidet kjendt. Den er, som berørt,
værdifuldere end nordkaperen, og den blev i de følgende
aarhundreder, det 17de og 18de, gjenstand for en vigtig hvalfangst.
I 1612 udrustedes atter 2 skibe fra Hull, medens der fra
Holland udrustedes 2 og fra Spanien 1, ialt 5 fremmede skibe.
Englænderne blev meget misundelige og forbød fremmede magter
at drive fangst paa Spitsbergen, som de ansaa som sin eiendom.
De hollandske skibe maatte fjerne sig. De engelske skibe gjorde
god fangst det aar, nemlig 17 hval og nogle hvalros, tilsammen
180 ton olje foruden barderne.
Hverken hollænderne eller spanierne vilde ophøre med at
konkurrere med englænderne. Der udrustedes flere hollandske
og spanske skibe til Spitsberg-hvalfangsten. Englænderne lod
sine skibe ledsage af flere krigsfartøier, og flere af de hollandske
skibe blev tagne af de engelske orlogsskibe, ladningen
konfiskeredes og førtes til England. I 1614 sendte hollænderne 18 skibe,
deriblandt 4 orlogsfartøier paa 30 kanoner hver. Den engelske
hvalfangerflaade vovede ikke at angribe dem. Imidlertid førtes
lange underhandlinger mellem England og Holland, uden at
enighed opnaaedes. Hollænderne blev paa grund af sine talrige
skibe mægtigere end englænderne, skjønt disse sidste var meget
heldige med fangsten. Snart sluttede ogsaa danskerne sig til
hvalfangerflaaden ved Spitsbergen, idet de betragtede Spitsbergen
som en del af Grønland. I 1618 pønsede hollænderne paa at
tage hevn over englænderne for deres tidligere handlemaade.
Da englænderne naaede derop i juli maaned, blev de angrebne
af hollænderne, der dræbte flere mand, tog et af skibene og en
2 — Jarlsberg og Larvik amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
