Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
21
for regelmæssig fangst. Den viser sig helst om sommeren med
fiskestimerne, ofte i selskab med finhvaler og spækhuggere. Den
kan herunder trænge dybt ind i fjordene. Vaagehvalen er den
mindste af vore bardehvaler og er kjendelig i sjøen ved sin
krumme rygfinDe, som ser ud som et bøiet horn. Barderne er
gulhvide og i antal omkring 200.
Vaagehvalen er fiskeæder, men da den ved Finmarken ofte
gaar i aate, bestaaende af krill, er det sandsynlig, at den,
ligesom de andre hvaler, delvis nærer sig af planktonfode. Under
sildefiskerierne ved vestkysten fraadser den i sild; den tager
ogsaa smaatorsk, hvitting og sei, og i Finmarken angives, at den
tager lodde.
Finhvalen (balaenoptera physalus) er maaske Kongespeilets rey br.
Den er 18—20 op til 24 m. (70—75 fod) lang. Hovedet er
tilspidset, og legemet forholdsvis slankt. Oventil er den graasort,
under oftest hvid; rygfinnen er liden, barderne blaagraa, mer
eller mindre hvidstribede. De længste barder er omkring
900 mm. lange. Hoire side er lysere farvet end venstre.
Den forekommer hos os langs hele kystlinjen op til
Varan-gerfjorden, talrigst under de store sildefiskerier og indsig af lodde.
Ellers er den udbredt over den største del af det nordlige
Atlanterhav ned til Azorerne og er den eneste bardehval, som
nogenlunde regelmæssig viser sig i Middelhavet; den findes
fremdeles ved Nord vestafri kas og Nordamerikas kyster.
Dens føde er blandet, krill og fiske.
Ved Newfoundland pleier de største fangster at gjøres i
august, men den kan her træffes næsten til enhver aarstid,
ligesom ved Europa.
Ved Island kan den iagttages allerede i marts, ofte paa træk
nordover, men træffes her i størst antal om sommeren, og bliver
atter sparsommere mod høsten. Ligeledes træffes den ved
Spitsbergen og Beeren Eiland i saa stort antal, at den ogsaa her er
gjenstand for regelmæssig fangst; endelig forekommer den i
Karahavet i sommermaanederne, og sandsynligvis ogsaa til andre
aarstider. Ved Sveriges Kattegatkyst viser den sig hvert aar.
Baade den og de andre bardehvaler forekommer i Sydhavet,
ialfald er det arter, der ligner den saa, at de antages at være
den samme art.
Finhvalen kan træffes i eller udenfor den j’tre skjærgaard
til alle aarstider.
Da den delvis er fiskeæder, folger den især silden og lodden,
og den gaar i aatestimerne sammen med sommersilden.
Ved Finmarkens kyster indfinder den sig samtidig med
loddemasserne, oftest i april, undertiden allerede i marts. Den
største fangst har her foregaaet i slutningen af mai eller i be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
