Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Storbritannien. Holland. Tyskland.
1750—59 . . 556 1679 215
1760—69 . . 459 1 620 250
1770—79 . . 741 1 337 459
Alene fra Holland blev i 1669 — 1778 fanget 57 590 hval.
Ved revolutionskrigene gik den hollandske og tyske
hvalfangst tilgrunde, idet englænderne kaprede deres skibe.
Englands hvalfangst flk efter fastlandsafspærringen i 1807 et
opsving. Imidlertid var hvalbestanden udtyndet omkring
Spitsbergen, og forholdsvis faa skibe sendtes; de fleste af disse skulde
drive sælfangst.
Fangst af grønlandshvalen fortsattes helt ned i nutiden fra
Dundee, men nu er den praktisk talt forbi. Denne fangst var
den sidste levning af den storfangst efter grønlandshval, som
har strukket sig over tre aarhundreder. Dengang gik langs
Nordishavets umaadelige isrand tusender og atter tusender af disse
værdifulde kjæmpedyr, og hollændere, engelskmænd og tyskere
og andre laa med sine flaader fra Hudson bay rundt Grønlands
sydspids og siden følgende isranden forbi Jan Mayn og Spits
bergen helt frem mod Frants Josefs land. Millioner blev hentet
hjem fra disse fjerne strøg, og velstand bredte sig til tusender.
Saa gik hvalbestanden langsomt, men sikkert tilbage, og skib efter
skib maatte lægge op. Længst har hvalfangerne fra Dundee
holdt det gaaende.
Finhvalerne. Til finhvalerne hører, som omtalt,
vaage-hvalen, finhvalen, blaahvalen, seihvalen og knolhvalen. De fire
sidste er gjenstand for en betydelig fangst. Vaagehvalen fanges
mere leilighedsvis.
Vaagehvalen (balænoptera acutorostrata) er maaske Kongespeilets
geirhvalr. Den er 8—9 op til 10 m. lang med tilspidset hoved,
graasort oventil, hvid paa undersiden ; barderne er gulhvide.
Den er hos os almindelig ved kysten og yngler her.
Den forekommer fra Norge til Middelhavet, hvor den gaar
lige ind i det Adriatiske hav; ved Grønland er den talrig under
kysten fra april til december, og den forekommer ved Island,
Spitsbergen, Beeren Eiland, Finmarken, i Karahavet og Hvidehavet.
I Varangerfjorden fangedes den under hvalfangstens tid af og
ved de fleste stationer i Finmarken, men efterstræbtes her
sjeldnere. da den er saa liden. Af fangstmændene i Finmarken
kaldtes den «minkehvalen» efter en af Svend Foyns tyske
arbeidere, Meincke, der tog feil af en stim af denne hval og
blaahvalen.
Den kan træffes til alle aarstider, men haraldrig været gjenstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
