Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
af lodden har forladt landet; men den viser sig aldrig blandt
disse, og en lodde eller en anden fisk er hidtil ikke fundet hos
denne art i Finmarken.
En anskudt blaahval, som ikke er dræbt, gaar gjerne lodret
i dybet, og fangstmændene antager til en betydelig dybde;
senere holder den sig mere oppe, farer om til siderne, eller
undertiden i en cirkel, indtil den er dod. Dens kræfter er
vældige. En anskudt blaahval kan drage fartøiet efter sig et
døgn eller flere.
Undertiden er hunnen seet i parring, medens den endnu har
havt sin store unge hos sig. Drægtighedstiden er ukjendt, men
er antaget at vare mere end 12 maaneder. Enkelte
tvillingfødsler er kjendte.
- Seihval (balænoptera borealis) er maaske Kongespeilets
hrafn-hvalr. Navnet seihval er givet den af de norske fangstmænd,
fordi den pleier at støde under land samtidig med de store
sei-stimer om sommeren og gaar i disses aate. Den er 40—48 fod
lang, sjelden indtil 52 fod (12.5—15 meter, sjelden indtil 16.3
meter). Farven er oventil blaasort, undersiden er hvid. Alle finner
er mørkfarvede.
Barderne er sorte; de længste barder 550—650 mm. Den
kommer i regelen aarvis til Finmarkens kyster i
sommermaane-derne, enkelte aar i stort antal; hunnerne er da i regelen
drægtige.
Seihvalen lever af krill og anden aate; sandsynligvis er den
den største del af aaret paa vandring med havstrømmene. Den
er i sin udbredelse indskrænket til Atlanterhavets østlige dele.
Allerede ved Island viser den sig i det hele sparsomt og temmelig
uregelmæssig.
Om sommeren støder den i Større eller mindre sværme fra
vest eller sydvest ind i havet mellem Finmarken, Beeren Eiland
og Novaja Semlja, og kan vise sig opunder Spitsbergen ; om
høsten er disse sværme atter paa vandring tilbage mod vest eller
sydvest, passerer udenfor Shetlandsøerne og Hebriderne og
Irlands vestkyst, men gaar helst i det aabne hav og træffes
derfor ofte talrig omkring Færøerne.
Vinteren synes den at tilbringe udenfor Sydvesteuropa og
Nordvestafrika, ved Kanarierne, Kapverderne og lige ned til
Kap Blanco.
I forsommeren er den atter paa vandring mod nord, og kan
vise sig udenfor Vesteuropas kyster i de samme havstrøg som
om høsten; i juni støder den, uden at nærme sig det sydlige
eller vestlige Norge, under land ved Tromsø- og
Finmarks-kysten.
En art, som i Sydhavet kunde svare til seihvalens egen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
