Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
41
skaber, er endnu ukjendt. Af fangstmændene omtales ofte en
«seihval» ogsaa fra sydfelterne, men en redegjørelse foreligger
endnu ikke.
Seihvalen er hos os en sommerhval, der i større eller mindre
stimer støder under land ved vore nordlige kyster i juni og atter
forsvinder i august.
I august 1881 tog Svend Foyn, som hidtil havde ladet
denne hval uændset, de förste seihvaler udenfor Varangerfjorden;
i 1882 begyndte en regelmæssig fangst.
Ligesom blaahvalen er den afhængig af de havstrømme, der
fører dens aate. Den folger i det hele Golfstrømmen, og er mere
bunden til det tempererede vand end de øvrige nordiske
bardehvaler.
I 1885 indtraf en masse-indvandring af denne art til
Finmarkens kyster. I tnsendvis stødte de dette aar under land lige
fra Tromsøkysten til Varangerfjorden og videre hen langs
Mur-manskysten. Hovedmassen kom i begyndelsen af juli; ialt blev
der dette aar omkr. 720 stk. dræbt og indbragt til faktorierne i
Finmarken.
Seihvalens længde er oftest 40—48 fod (12—15 meter); der
er maalt optil 52 fod (16.3 meter).
Bardernes antal er omkr. 330, deres største længde indtil
650 mm. Farven er sort, men undtagelsesvis kan der findes
enkelte hvide eller hvidspraglede barder fortil.
I Finmarken naaede fangsten sit høidepunkt i 1885, med
omkr. 720 stk.; senere var den mindre, men indbragte i 1887
endnu 268 stk. Et stort aar var atter 1898, da 547 stk. blev
fanget.
Ved de norske hvalfanger-stationer i Nordhavet (udenfor
Norge) har fangsten af seihval foregaaet fra Færøerne,
Shetlands-øerne, Hebriderne og Irland, hvor antallet gjennemsnitlig i de
senere aar har været tilsammen noget over 300 stk. Endel
fanges ogsaa ved Spitsbergen; men ved Island har antallet været
forsvindende lidet, neppe over 5 i gjennemsnit om aaret.
Det største antal har oftest været fanget ved Færøerne; i
de seneste aar er ligeledes ved Shetlandsøerne fanget mange af
denne art.
Seihvalen er den mindst værdifulde af de 4 større
nordiske balænopterider. Værdien har vekslet mellem 500 og
1 000 kr.; en seihval kan give 15—20 fade olje (i gjennemsnit 5
til 10) og omkr. 80 kg. barder. Kjødet var i 80-aarene en tid
anvendt i hermetikindustrien.
Den ansees som godmodig og sk.vr baadene; dog kan den
under dødskampen eller i vildelse give fangstbaadene alvorlige
stød og udsætte folkene for fare. Den er let i sine bevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
