Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
39
Mod nord kan den trænge lige op til Spitsbergens vestkyst
under 78c n. br., muligens ogsaa til Novaja Semlja. Ligeledes
træffes den aarlig i smaaflokke i havet udenfor Gronlands
vestkyst og i Davisstrædet og viser sig ogsaa udenfor drivisen i
havet øst for Grønland, men kommer kun sjelden under land.
Den mangler i det hele i Nordhavets vestlige dele.
Ved de vesteuropæiske kyster er den blot en uregelmæssig
og tilfældig besøger, men mange individer er strandet, i regelen
i høst- eller vintermaanederne (fra september til januar), ved
landene omkring Nordsjøen og ved yttersiden af Skotland, Irland
og Frankrige. Derimod viser den sig saagodtsom aarlig flokkevis
om vaaren og sommeren i havet omkring Færøerne, der ligger
nærmere dens sommertilhold i Nordhavets nordlige dele.
I Syd-pacifik forekommer nebhval, som endnu ikke har været
undersøgt, og som muligens er forskjellig fra den nordatlantiske ;
ogsaa denne opholder sig om sommeren hen under isranden for
at søge føde.
1 oktober 1864 strandede ved Fredriksværn en yngre
bottle-nose paa en længde af 16 fod (5 m.); ligeledes strandede i
september 1873 to individer ved Fredrikstad.
I midten af september 1881 viste to individer sig lige
udenfor Kristiania; et af disse, en hun, løb paa grund, det andet
undkom. Længden af den første var 7 m.
Fangsten af nebhval fra Norge er omtalt senere.
Spidshval (;mesoplodon bidens) er 14—16 fod (4—5.0 m.). Den
er mørk blaagraa med hvidgraa bug.
Enkelte spidshvaler er truffet ved sydvestkysten op til
Smøl en (63° 30’ n. br.).
Spidshvalen er hidtil blot kjendt fra en del spredte
individer, som fra tid til anden er strandet paa forskjellige steder i
Nordatlanterhavet. Den viser sig altid blot enkeltes eller nogle
faa individer sammen; dens egentlige hjem er ukjendt, og den
er uden betydning for fangsten.
Hvidfisk (delphinapterus leucas) er oftest 12—14 fod (omkring
4.3 m.), undertiden indtil 18 fod (5.6 m.). LTdvoksede individer
er melkehvide, ungerne graabrune. Tændernes antal i overkjæven
er oftest 10, i underkjæven oftest 8.
Den er i Norge en tilfældig gjæst, men viser sig næsten
aarlig enkeltvis ved Finmarken og er iagttaget lige ned i
Kristi-aniafjorden. Enkelte aar sker større indvandringer til landets
nordlige kyster.
Den bebor Ishavet, er stadig vandrende og i det hel
circum-polær. Ved Grønlands vestkyst er den talrigere end andre
hvaldyr; mod øst forekommer den i Danmarkstrædet, forbi Jan Mavn,
ved Islands nordkyst, omkring Spitsbergen og ved Novaja Semlja;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
