Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
•JARLSBERG OG LARVIK AMT.
tales efter professor A. Seippel paa arabisk ambar eller amber. Med dette
ord er vistnok altid ment ambra (ambre gris) og ikke rav (ambre
jaune). Rav kalder araberne gjerne med et persisk ord
«kah-riibä» (straadrager), og afledninger heraf anvendes nu gjerne som
betegnelse for elektrisk, elektricere o. s. v.
Ordet ambar er antagelig rent arabisk og af araberne fort til
Europa. Åt det skulde have noget med ambrosia at bestille, er
neppe rimeligt. Men nogen sandsynlig forklaring af ordet vides
ikke at have været fremsat.
Blandt hvalfangerne heder det, at ordet ambra forekommer
i bibelen, men det er ikke tilfælde.
Ambar bruges forresten af araberne ogsaa om
spermacethvalen selv. Araberne skriver om dette stof i «Tusen og en nat».
Hvad der fortælles om ambra i «Tusen og en nat», er
vistnok et eventyr, men det viser, hvilke forestillinger araberne
havde om ambra, og at de vidste, at det stod i forbindelse med
hvalerne.
I «Soga um Sindbad Farmann, eit æventyr or Tusund og
«i nott, urasett fraa arabisk av Alexander Seippel», heder det:
Lenger ned i dalen saag me ei kjelde med skirt ambra.
Men det kan de tru det gjeng undarleg til. Naar det vert
upp-hita av soli, skolar det upp og floder utyver, som det var
braade vaks, og mykje av det renn daa heilt ned til strondi.
Der kjem kvalen og andre store sjodyr og slukar det i seg. Men
det brenn i vombi paa dei, so dei lyt spy det upp att. Daa
storknar det og skifter lit og lag, og sidan ligg det og flyt paa
vatnet, til baarurne skyler det uppaa strenderne, og so raaker
det at sjømenner finn det og tek det med seg heim. — Sumt
ambra storknar med det same det er komi upp or kjelda. Men
naar soli skin paa det, braadnar det att, og daa angar det som
moskus yver heile dalen.
Nebhvalen, bottlenosen (hyperoodon rostratus) har et kort neb
med opstigende pande, overkjæven har ikke brugelige tænder;
den har 1, sjelden 2 tænder i hver underkjæve. Den er 25—30
fod (8—91/s m.) eller derover lang; hunnen er indtil 24 fod (T’/s m.).
Farven er oftest graasort, undersiden noget lysere; ældre
individer er lysere gulgraa.
Bottlenosen viser sig enkeltvis eller i smaa selskaber ved
vore nordlige og vestlige kj’ster.
Den har en vid udbredelse i Atlanterhavets nordøstlige dele.
Vinteren tilbringer den sandsynligvis i havet omkring ækvator.
Om vaaren drager den i store sværme mod nord for at søge
føde i blæksprutstimerne hen under den store isbarriere, især
nordøst for Island og nord for Færøerne. Her holder den sig
udover sommeren og drager i slutningen af juli atter mod syd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
