Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
41
I august 1895 saaes atter en hvid springer» i
Kristiania-fjorden, og i 1898 et lignende eksemplar udenfor Hvaler, lige
ved den svenske grændse.
I de senere aar har hvidfisken blot et par gange været om
talt fra landets sydkyst. I 1907 havde atter et eksemplar været
paa langfart og viste sig i Drammensfjorden i april. Endvidere
er et eksemplar bleven dræbt ved Frøien udenfor
Trondhjemsfjorden 27de mai 1909; dette havde en længde af omkring
3.5 m. Endelig angaves atter et eksemplar at have været seet
i Bundefjorden ved Kristiania 8de juli 1911.
Er en stim af hvidfisk fanget, søger undertiden en enkelt
at sætte gjennem eller under noten, og lykkes det, vil de andre
følge efter, og fangsten gaar tabt.
Læderhuden hos hvidfisken er fortykket og seig, hos ældre
omkr. (i mm. tyk, og kan beredes til et værdifuldt læder.
I en lang aarrække er fra Tromsø drevet fangst af hvidfisk
under Spitsbergen, men denne fangst har i de senere aar næsten
ganske tabt sin betydning.
Den største fangst, som vides at være gjort i et kast, er
omkring 300 stykker. 50—100 regnes for god fangst; i senere
aar har man maattet nøie sig med meget mindre.
Fangstværdien af en hvidfisk er omkring 35 kr.
De stimer, som for tiden i sommermaanederne indfinder sig
ved Spitsbergen, er ubetydelige mod dem, som endnu i 1870-aarene
besøgte disse farvande. Medens fartøierne fra Tromsø tidligere
kunde gjøre eu fangst af omkr. 2 000 stykker aarlig, har denne
siden 90-aarene sjelden indbragt over 300 stykker, men enkelte
aar under det halve (i 1900 et snes stykker, i 1910 blot 4 stykker,
i 1911 18 stykker.).
Hermed kan hvidfisk-fangsten ved Spitsbergen for tiden siges
at være næsten ophørt. Hvidfisken synes aarlig at soge tilbage
for at 3’ngle paa faste ynglepladse, og bliver de her altid
bortskudte, vil bestanden lidt efter lidt forsvinde; de fleste af de
trækkende stammer drager for tiden videre mod øst, hvor de hidtil
har nydt større ro.
Hvidfisken opsøger helst elvemundingerne, hvor de smeltende
bræer holder vandet grumset. "Paa fangstpladsene skydes den ofte
enkeltvis, men hovedfangsten har foregaaet ved hjælp af not,
som stilles nær kysten, hvor hvidfiskene gjerne opholder sig. Af
saadanne gunstige fangstpladse findes der i regelen blot nogle
faa i hver fjord.
Nøterne er omkr. 400 favne lange eller mere og 7 favne
(13 meter) dybe. De tre fjerdedele (560 meter) sættes ud fra
land i en bue, og ved dennes ende opankres baaden, hvori de
øvrige 190 meter ligger oprullede. Saasnart hvidfisk viser sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
