Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
JARLSBERG (Hi LARVIK AMT.
I Bergensleden er ofte hele stimer af hvidnæser stængte, og
15de april 1889 stængtes ved Bildø omtr, 150 individer; heraf
blev 65 stk. dræbte.
Om sommeren synes hvidnæsens hovedføde at være sild.
Flere af de fangede individer har været indviklede i sildegarn
og er druknede.
Yngletiden indtræffer om sommeren eller i begyndelsen af
hosten, og parringen foregaar kort tid derefter.
Vaaren 1878 fandtes som tidligere omtalt ved Mulviken nær
Holmestrand en samling ukomplette skeletter (især kranier og
hvirvler) af omkr. 17 individer af hvidnæsen, afleirede i ler, 43
meter over nuværende havniveau, og i 784 meters afstand fra
sjøen. Dybden under overfladen var 21/» meter.
Længden af det største kranium var 744 mm.
Findestedet var oventil dækket af muldjord, hvorefter fulgte
et omtr. 1.2 meter tykt sandlag; herunder laa lerlaget, der var
af betydelig mægtighed. I de øverste dele af dette, hvori der
endnu fandtes plantedele (kviste, træstubber, hasselnødder), laa
skeletterne leirede; her fandtes ogsaa endel fiskeben, og i lerets
underste lag levninger af skjæl.
Skeletdelene laa alle i samme niveau; ikke sjelden laa hele
hvirvelrækken samlet. Stedet er paa begge sider omgivet af
porfyrvægge og har været et grundt sund eller et lavt eid paa
den tid, da hvidnæserne begravedes i leret.
Hvidskjæving (lagenorhynchus acutus), ved Bergen ofte kaldt
springer, er 7—S’/a fod (indtil 2.7 meter) lang. Farven er
broget, oversiden sort, undersiden hvid, siderne graaagtige.
Tænderne smaa, 30—34 i hver kjæve.
Den optræder stimevis og talrig ved landets sydvestkyst,
idetmindste op til Trondhjemsfjorden.
Den er en nordatlantisk kystform og udbredt saavel i de
europæiske som i de nordamerikanske farvande. I Europa
forekommer den fra Norges vestkyst nedover omkring Orknøerne,
Shetlandsøerne og Færøerne.
Den kan optræde flokkevis i stort antal (saaledes som ved
Norge), men er i regelen sparsom. Den forekommer i ringe antal
ved Grønland. I 1745 fangedes i et sund ved Skogsvaag en flok
paa 1000 stykker.
Omtrent samtidig (i midten af 1700-aarene) stængtes en
sommer ved Bildøen udenfor Bergen i sildenot en flok springere
paa omkr. 700 stk., «hvorefter hele flokken blev harpuneret».
I december 1778 stængtes atter ved Skogsvaag 2 store
flokke; den sidste, der dreves foran baadene næsten 1 mil, inden
den blev stængt, gav en fangst af 7—800 stk., der solgtes for
3 mark pr. stk. I juni 1842 fangedes i not ved Drøbak en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
