Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
43
dyrene bryder den nylagte is, og rien er derfor oftest skadet i
spidsen.
Under de ekspeditioner, som aarlig fra Tromsø og
Hammerfest udrustes til fangst i farvandene omkring Spitsbergen, bliver
saagodtsom aarlig dræbt enkelte narhvaler, især ved Spitsbergens
nord- og østkyst.
Saaledes blev 18 dræbte i 1898 (deraf 7 fra et enkelt fartøi);
i 1906 dræbtes 10, men i regelen udgjør fangsten blot nogle
faa. Føden bestaar af blæksprut og andre hvirveldyr samt fiske,
som torsk, rokker og flyndre.
Parringstiden synes ikke at være indskrænket til nogen
bestemt aarstid. Undertiden er hunner fundne drægtige med 2 fostre.
Delfin (delphinus delphis) er 6—71/» fod (1.8—2.3 meter) lang.
Snuden er lang og spids og legemet slankt. Farven er sterkt
varierende; oversiden sort eller sortagtig, undersiden hvid; siderne
graa-agtige. Tænderne er smaa, talrige, omkr. 40—?50 i hver kjæve.
Delfinen forekommer tilfældig i Norge, idet enkelte
individer er kjendte fra syd- eller vestkysten op til Tromsø.
Delfinen er udbredt i alle tempererede og varmere
verdenshave. Den er udbredt i forskjellige dele af Nordatlanterhavet,
ved Afrikas kyster, langs Nordamerika og omkring Antillerne;
den er kjendt udenfor Brasilien og Argentina; fremdeles fra
Syd-pacific ved Australien, Ny-Zeeland og i det Indiske ocean.
1 Nordpacifik forekommer den op til Californien.
I Atlanterhavet er dens regulære nordgrændse omtrent ved
de Britiske øer, hvor den dog ikke er hyppig; længere mod
nord forekommer den mere tilfældig.
Delfinen træffes i regelen stimevis i det aabne hav, og kan ofte
være skibenes ledsagere i lange strækninger. Dens føde er
blæksprut og forskjellige fiske; den er slank og kraftig og springer
med den største lethed helt frit af vandet, undertiden saa hoit,
at den kan sætte tvers over fiskernes baade.
Hvidnæse (lagenorhynchus albirostris) er 7—9’/s fod (indtil
henimod 3 meter) lang. Farven sterkt varierende; snuden (nebbets)
overside er hvid eller hvidagtig. Oversiden er sort, undersiden
hvid. Tænderne noget grove, omkring 25 i hver kjæve.
Den optræder i Norge stimevis og talrig i den ydre
skjær-gaard lige op til Finmarken.
Hvidnæsen er en nordatlantisk kystform, med en vid
udbredelse, især langs de norske kyster. I Kattegat viser den sig
sjeldnere og i regelen blot enkeltvis. Udenfor kysterne af
Bergens og Trondhjems stifter er den ikke sjelden ; men ogsaa
nordenfor polarcirkelen er den gjentagne gange truffet i store stimer
lige op i Varangerfjorden. Af de bergenske fiskere er den ofte
kaldt hvidskjæviug, et navn, der ikke tilhorer den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
