Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M JARLSBERG OG LARVIK AMT.
I Nordhavets vestlige dele kan den ligeledes vise sig i flokke
paa tusender i Davisstrædet og ved Sydgrønland lige op til
Godt-haab, ligesom den undertiden er truffet ved Nordamerikas
øststater ned til den Mexikanske golf.
I Sydhavet træffes atter store stammer af grindhvaler, dels
i det aabne hav, dels nær kysterne; saaledes ved Sydafrika, ved
Sydamerika (omkring Falklandsøerne), i Sydpacifik ved Australien,
Ny-Zeeland, ved Kerguelen land og i andre dele af Sydhavet.
Grindhvalen besøger ikke sjelden, men neppe aarlig, Norges
nord- og vestkyst, i regelen i større eller mindre stimer, der kan
tælle nogle faa eller flere hundreder, eller undertiden tusender af
individer. Under disse besøg har jevnlig enkelte eksemplarer,
men undertiden hele flokke paa hundreder, været fanget og dræbt.
Grindhvalens besøg under de norske kyster har oftest fundet
sted om høsten indtil ud over. vinteren. De fleste har indtruffet
i august, da de jevnlig er seet at følge sildestimerne under land.
Trangen til selskab behersker grindhvalen under dens
vandringer og kan bringe hele flokken i fordærvelse. En stim lader
sig drive tæt sammenpakket foran baadene i lange strækninger
som en flok faar, og hjorden følger blindt den forreste lige ind
i stænget; er det rette individ bleven rammet af kniven, sætter
det i regelen ret mod land, og hele flokken følger efter.
Grindhvalens hovednæring er blæksprut. Hos os antages
den ofte at have forfulgt silden.
Ungernes fødsel foregaar til ubestemte tider.
Spækhuggeren, sfaurhynningen (orcinns orca) er Kongespeilets
vçgnhvalr. Den udvoksne han er 20—25 fod (6—8 m.) lang.
Den er sort oventil med en aflang hvid plet bag øiet.
Undersiden er hvid. Rygfinnens høide er hos gamle hanner indtil
1.2 ni. Tænderne er 12, sjeldnere 13 i hver kjæve. Den er let
kjendelig i sjøen med den høie rygfinne.
Den optræder stimevis langs kystlinjen fra Stavanger af og
op til Nordkap og Varangerfjorden, men er sjeldnere i Skagerak.
Den er udbredt i saagodtsom alle koldere og tempererede
have, i Atlanterhavet indtil ned mod ækvator, i Sydhavet ned til
isbarrieren omkring Victoria land.
1 Nordeuropa forekommer den i Ishavet lige op mod
Spitsbergen, fremdeles langs Norges kyster og i Nordsjøen, ved
Orkn-oerne, Shetlandsøerne og Færøerne; endvidere ved England,
Frank-rige og det øvrige Vesteuropa, og den kan trænge ind i
Middelhavet.
Paa Atlanterhavets vestside gaar den ligeledes op i Ishavet,
og er almindelig omkring Grønland.
I Sydhavet er den talrig paa de fleste steder, hvor sæler
eller hvaler har tilhold, saaledes omkring Sydafrika, ved Australien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
