Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVALERNE <>(’. HVALFANGSTEN.
47
Ny-Zeeland, Tasmanien og Sydamerika, og er i Antarktis truffet
ned til 63—64° s. br. Ved Vestafrika har de norske
fangstmænd fundet spækhuggere gaaende om blandt knol hvalerne i
stort antal.
1885 blev en stor stim spækhuggere, 12 stykker, dræbt ved
Glesvær, og dagen efter stængtes hele den øvrige flok, der nu
talte 50 stykker, ved Bildø, og alle blev dræbt. Fiskernes indtægt
af fangsten var 5800 kr.
En ny flok, 13 stykker, stængtes ved Bildø 1887.
1904 stængtes atter ved Bildo en flok spækhuggere paa
47 stykker.
Bedst kjendt er spækhuggeren ved landets sydvestkyst, hvor
den under de store sildefiskerier, ofte i selskab med sildehvalerne,
følger sildestimerne under land og fraadser i disse.
Ofte foretager spæghuggeren i større eller mindre stimer
vandringer fra den ene del af kysten til den anden, og herunder
er af og til hele flokke blevet fanget og dræbt. Saadanne
stæng har i de senere aar været gjort især ved Karmøen og i
Bergensleden.
Spækhuggereus ydre, dens voldsomme natur og dens kampe
med de store hvaler har gjort den kjendt.
Den indfinder sig regelmæssig under vestkystens store
sildefiskerier, især under vaarsildfisket; her jager den om midt imellem
sildestimer og garnbaade, pløiende vandskorpen med den lange
lodrette rygfinne, der staar op i veiret «som en staur»; fiskerne
kalder den derfor staurhval eller staurhynning.
Den er havets vældigste rovdyr; ofte forfølger den, helst
flere i selskab, en enkelt hval, især finhval og vaagehval, og river
spækket ud af dens levende krop. Ofte angriber den en hval,
medens denne er paa slæb, og fangstmændene har ikke sjelden
skudt hvaler med blodige brystfinner eller med sønderfiæugede
sider, som vidner om disse kampe. Gaar den sammen med
hvalerne i sildestimerne, hvor der er fode i overflod, færdes begge
fredelig om hinanden. Saavel hvaler som sæler nærer skræk for
spækhuggeren.
Under de store fiskerier lever den af sild; den fanger sæler,
niser og leilighedsvis sjofugle som efuglen.
Dens yngletid indtræffer i regelen om høsten, eller i de
første vintermaaneder. Drægtighedstiden varer sandsynligvis
omkring 12 maaneder.
Nisen (pliocæna phocæna), Kongespeilets linisa, er den mindste
tandhval, og den er hyppig rundt hele kysten. Den er
brunsort af farve og med hvid bug; siderne er ofte fint spraglede
nærmest den mørke overside. Den har 25 til 28 tænder i hver
kjæve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
